Forskning

Pisa-undersøgelserne kan have negative konsekvenser for naturfagsundervisningen, mener professor emeritus Svein Sjøberg.
Pisa-undersøgelserne kan have negative konsekvenser for naturfagsundervisningen, mener professor emeritus Svein Sjøberg.

Kendt professor frygter, at Pisa kan skade god naturfagsundervisning

Undersøgende og eksperimenterede undervisning styrker elevernes interesse for naturvidenskab og går sin sejrsgang gennem klasselokaler og pædagogisk forskning verden over. Men metoden giver ikke høje Pisa-scorer, og det kan få alvorlige konsekvenser, mener professor Svein Sjøberg.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Inquiry-based Education  (IBSE) eller på dansk undersøgende metode har været hovedanbefalingen inden for naturfagsundervisningen i bl.a. EU-regi og andre internationale sammenhænge i en årrække. Og i Pisa 2015-undersøgelsen, hvor naturfag var hovedfeltet, blev de 15-årige testdeltagere da også stillet en række spørgsmål til, hvor mange praktiske eksperimenter, de udfører i laboratoriet som led i undervisningen, og hvor meget de selv designer deres eksperimenter og får lov at undersøge deres egne teorier.

Eksperimenter går ud over Pisa-scoren

Undersøgelsen viste bl.a., at Pisa-'vinderne' Japan, Sydkorea, Taiwan,  Finland og Shanghai ikke dyrker det undersøgende og eksperimenterende ret meget i deres naturfagsundervisning. Og Pisa-rapporterne konkluderer, at der ikke er nogen steder, hvor de elever, der fortæller, at de laver meget undersøgende arbejde i skolen, scorer højere i Pisa-naturfagstesten end de elever, der ikke arbejder undersøgende. Faktisk viser Pisa 2015-rapporten, at eksperimenter i laboratoriet har den allerstærkeste negative sammenhæng med elevernes resultater i Pisas naturfagstest. 

Den norske professor emeritus i naturfagenes didaktik og kendte Pisa-kritiker Svein Sjøberg frygter, at skolesystemernes kamp for at hæve Pisa-scoren kan føre til, at man forsømmer hele den eksperimentelle og undersøgende undervisning i skolerne. Sammen med forskerkollegaen Edgar Jenkins, Leeds, har han netop fået optaget en artikel i det internationale forskningstidsskrift Studies in Science Education om Pisa-undersøgelserne. I artiklen kalder de konflikten mellem anbefalingerne fra videnskabsfolk og naturfagsdidaktikere på den ene side og Pisa-resultaterne på den anden særdeles problematisk.

De skriver også, at mange af de lande, som ligger i top i Pisas naturfagsrangliste, ligger i bund, når det handler om elevernes interesse for naturfag. For eksempel ligger interessen for en fremtidig karriere inden for naturvidenskab helt i bund hos både Finlands og Japans 15-årige.

"Korrelation skal naturligvis ikke forveksles med kausalitet, men der er en klar indikation af behovet for forsigtighed i forhold til at lade lande, der scorer højt i Pisa naturfag, fungere som rollemodeller for reformer andre steder", skriver de.

"Der er en signifikant negativ sammenhæng mellem elevers self-efficacy i naturfag og deres score i faget på tværs af lande i 2015 Pisa-resultaterne. Dertil kommer, at Pisa-scorer har vist sig at have signifikant negativ sammenhæng med iværksætter-selvtillid og -intentioner". 

"Måske skulle naturfagsundervisere, læseplansforfattere og politikudviklere tage at kigge grundigere på det forhold, der er opstået i mange lande mellem Pisa som et bedømmelsesinstrument og dets konsekvenser for skolernes naturfagsundervisning", skriver de to professorer. 

Læs mere

Artiklen i Studies in ScienceEducation

Powered by Labrador CMS