Debat

Survey om undervisningspakke om sundhed

Vi er ved at udvikle en tværfaglig undervisningspakke til Folkeskolen omkring smitsomme sygdomme, smittespredning og forebyggelse. Men vi har brug for DIN hjælp, så vi kan udvikle et produkt, som er relevant for både børn og lærere

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den nuværende coronasituation har sat fokus på, hvor vigtigt det er med retvisende og evidensbaseret information, når det kommer til sygdom, smittespredning og forebyggelse. Både børn og voksne er blevet nysgerrige på at forstå, hvordan smitsomme sygdomme opstår og spredes, hvordan man udvikler immunitet i en befolkning, hvor langt man er med udvikling af behandling og vacciner, og hvordan man egentlig udvikler disse. Som førende vaccineproducent vil MSD gerne bidrage til at skabe fagligt og sagligt indhold i børnehøjde, der med pædagogiske værktøjer underviser de danske 5-6. klasser i netop disse temaer. Formålet er at få skabt en generation af børn og unge, der har evner og viden til at kunne skelne mellem fakta og misinformation. Samtidig er det også en mulighed for at vække børnenes interesse for de naturvidenskabelige fag. Men for at komme videre med projektet har vi brug for dig, så vi bedre kan forstå, hvordan lærere arbejder tværfagligt, hvilke pædagogiske værktøjer der fungerer bedst, og hvordan man arbejder med temaforløb. Klik på linket nedenfor for at deltage i undersøgelsen.

https://msd-danmark.typeform.com/to/VtC1O0

Projektet er i sin spæde start, men har du spørgsmål, eller synes du allerede nu, det lyder som noget, du kunne være interesseret i, så send mig en mail på sofie.ustrup@merck.com

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Tusind tak for hjælpen - 

Hilsen

Sofie

Powered by Labrador CMS