Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Biologi

En oversigt over hajer og rokker En oversigt over hvaler, delfiner og marsvin

Kaare Øster
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Af Bernard Stonehouse

Begge: 46 sider, 218 kroner

Flachs

To flotte og informationsmættede bøger i serien 'Dyr i fokus' giver en særdeles grundig og systematisk introduktion til to store dyregrupper. Oversigts- og udbredelseskort, detailtegninger og faktabokse giver sammen med en solid faglig tekst masser af muligheder for at bruge dem som overkommelige opslagsbøger.

Desværre bærer den danske oversættelse præg af at være sket lidt for hurtigt, hvor der efter min mening burde være brugt mange flere ressourcer på den sproglige bearbejdning. Ofte er der lange og knudrede sætninger, opremsninger og monotone gentagelser af ord og vendinger. Der er også direkte modsigelser i teksten som for eksempel brugdehajen, der i en linie er komplet uskadelig og blot fem linier længere nede kan skade en båd alvorligt med et enkelt haleslag.

Flere steder er der valgt at give dyrene menneskelige egenskaber: - En livsglad pukkelhval, der springer op over vandet i Nordatlanten. - En pukkelhval kommer op for at se på mennesker, der kigger efter hvaler. - Rethvaler (. . .) kan godt lide at føde ungerne i beskyttede bugter. - Rokkernes (. . .) forfædre besluttede sig for at leve på havbunden. Den slags kan naturligvis være smag og behag - dog virker det på mig usmart i så seriøse og faktuelle opslagsbøger.

Men hvis man kan finde sig i disse skæverter, så er det bestemt to flotte opslagsværker med et væld af informationer til biologifaget på de ældste klassetrin. En ordliste og et godt register gør dem nemme at finde rundt i. Vi må så blot håbe, at yderligere titler i serien formår at få sprogredaktøren til at give meget mere af sit besyv med.

Kaare Øster

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Biologi

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS