Lærer Ole Stahlfest Jørgensen startede robotholdet som en del af undervisningen på Billund Skolen sidste år, men i år har de seks allermest ihærdige fortsat arbejdet i deres fritid med hjælp fra to trænere, som samtidig er forældre til to af deltagerne. Det vindende hold består af Simon Stahlfest Jørgensen, Nikolai Mose Sannerum, Sille Wu Guldahl Jensen, Benjamin Skov Sørensen. Emma Kinch-Jensen, Sander Hafstrøm Johnsen. Teamet fra Legos hjemby var altså bedst i Norden til både robotkørsel og det mere innovative.
"Eleverne har udviklet et læringsspil, hvor læreren kan lægge opgaver ind, ogs så kan eleverne vælge, hvilke opgaver, de vil løse. Det særlige er, at der er et XP-system, så man stiger i level efterhånden", fortæller Ole Stahlfest Jørgensen.
Den planlagte app rummer også mulighed for at tilkalde læreren, når man har brug for hjælp, og læreren kan følge med i, hvordan eleverne klarer sig. Sidste lørdag var holdet i København til den skandinaviske finale, hvor de blandt andet styrede deres robot suverænt igennem under overværelse af prinsesse Marie.
Se elevernes prezi-præentation af deres læringsspil:
Billund-elever på vej til USA efter robot-sejr
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.