Der er en tendens til, at grænserne mellem fagområderne billedkunst og håndværk og design bliver stadig mere flydende. Det kan der være delte meninger om, men i den aktuelle fremstilling er det nok vigtigt at være opmærksom på, at fokus er lagt på udvikling af en særlig didaktik forbundet med bæredygtighed i den faglige kontekst kunst og håndværk, som den praktiseres i norsk sammenhæng. Da der er en anden opdeling af det faglige curriculum i Danmark, vil nogle af tilgangene kræve en didaktisk justering – men det gør faktisk ikke noget. Tværtimod kan det skærpe opmærksomheden på, hvad det egentlig er, man som studerende, underviser eller forsker vil fokusere på, når det gælder planlægning og praktisk gennemførelse.

Ideen bag bogens indhold udspringer af et masterprojekt, den ene af de tre forfattere – Ragnhild Näumann – gennemførte i 2017 under overskriften ”Upcycling med gjenbrukstekstiler. Bærekraftig didaktikk i kunst og håndverksfaget”. Det inspirerende og opsigtsvækkende i den sammenhæng er, at hun i sit forløb oplevede et skift i sin egen forståelse af genbrug som en vej til billiggørelse af nødvendigt forbrug til en mulig tilgang til at arbejde mere sammenhængende med bæredygtighed generelt. Siden blev tilgangen afsæt for et større kompleks med fokus på den enkeltes ansvar for bæredygtig udvikling, upcycling i ideologisk og praktisk forstand og til kritisk pædagogik udfoldet til et nyt syn på didaktiske muligheder. En erkendelse, der ses yderligere udbygget gennem samarbejdet med de øvrige forfattere, der fra hvert deres ståsted har bidraget med såvel forskningsmæssige perspektiver som konkrete forslag til didaktiserede tema- og emneforløb.

Bogen er delt op i to dele. Første del udgøres af tre tilgange til udviklingen af BKH – forkortelse for bærekraftdidaktikk i kunst og håndverk. Selve det norske begreb ”bærekraftdidaktikk” kan vel bedst forstås som et samlebegreb for en didaktisk tilgang med afsæt i en gennemgående opmærksomhed på bæredygtighed. I tre omfattende kapitler redegøres for perspektiver på det bæredygtige i kunst- og håndværksfag, forskellige syn på kundskab og læring samt overvejelser over bæredygtighed som parameter på flere niveauer fra grundskole til læreruddannelse og fortsat forskning.

Fra det mere generelle i Del 1 til det mere specifikke i Del 2, der måske er den del, som vil vække størst interesse i Danmark på grund af sin praksisrettede stringens. Denne anden del indledes med kapitel fire, hvori der redegøres for brug af terminologi med henvisning til såvel nyere norsk forskning som internationale tiltag for at opdatere og differentiere brugen af begreber. Det giver i øvrigt god mening at sammenholde indholdet i dette kapitel med den informative og omfattende referenceliste, der findes sidst i bogen. Kapitlet er et godt sted at gribe fat, hvis man som team eller særligt interesseret vil fordybe sig i den overordnede debat eller enkelte delemner.

Kapitlerne fem til elleve er materialefunderede og hver især bygget op over den samme læst bestående af en grundlæggende beskrivelse, forslag til brugbare materialer, værktøjer og teknikker samt beskrivelse af eksemplariske forløb. Hvert kapitel afsluttes med forslag til refleksionstemaer målrettet henholdsvis lærere, studerende og elever. En fin detalje, der understøtter hele ideen om at tage aktiv del i udviklingen af en ny didaktik. Det materialefokuserede greb, der er valgt i opdelingen af kapitlerne fem til elleve, behøver ikke at være statisk. Tværtimod kan forløb og resultater i form af billeder, skulpturer og brugsgenstande ses som eksemplariske og med høj inspirationsværdi.

Bogen har en særlig kvalitet i sin konkrete sammenstilling af teoretiske tilgange over for en fortsat afprøvning af praksis. Begge dele funderet i en høj bevidsthed om nødvendigheden af at gøre bæredygtighed til et nærværende element i såvel didaktisk tænkning som i pædagogisk refleksion og praksis.