Billedkunst

– om billedpædagogik i teori og praksis

Af Ole Villadsen

164 sider, 298 kroner

Gyldendal

Det er befriende, når dygtige undervisere letter på sløret og giver eksempler på, hvordan de griber deres pædagogiske praksis an. I denne bog er der taget meget med, hvilket antallet af afsnit – 29 i alt plus litteratur med videre – til fulde afspejler. Men deri ligger også bogens svaghed, nemlig at indføringen i de enkelte emner er blevet meget sporadisk, og at den i sin form er så konstaterende, at der ikke levnes megen plads til andre indfaldsvinkler end dem, der har været toneangivende i dansk billedpædagogik siden midten af det 20. århundrede. I et ganske kort afsnit, i øvrigt forfattet af gæsten Hanne Nilsson, berøres begrebet digitale billeder, men uden at der egentlig åbnes for den rigdom af visualitet, det område også rummer.

Sigtet er klart, Ole Villadsen har gerne villet skrive endnu en bog om at undervise i billeder og skulptur samt ikke mindst forudsætningerne for at skabe kunstneriske værker ud fra et klassisk kunsthistorisk ståsted. Hans målgruppe er bred, omfattende lærere i folkeskolen, på hf og gymnasier samt studerende såvel som amatører med interesse for at komme bag om billedbegreber og billedprocesser. Og som sådan er bogen lykkedes, både som pædagogisk orienteret bog og som appetitvækker til kunstens verden. Man bliver sulten efter at vide mere og komme endnu mere bag om såvel de udøvende som deres metier. Så må en egentlig diskussion af anvendte kilder og mere aktuelle kunstkritiske debatter vente til en anden god gang.

Lisbeth Tolstrup