Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Billeder fra 60’erne

Klik for at skrive manchettekst.

Hans Erik Berthelsen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Et gensyn med en gammel kending, idet bogen udkom første gang hos forlaget Delta i 1980. Billederne er to slags, dels tekster, som fungerer som illustration af årtiet, dels grafik og sort-hvide fotos som illustrationer i relation til teksterne og som selvstændige vidnesbyrd og dokumentation. Grafikken er en stregtegning af Klaus Albrechtsen og et tryk af Palle Nielsen, fotografierne er model- og pressefotos.

Teksterne af 21 forfattere er noveller og lyrik, det sidste af den art, som senere kaldtes knækprosa, og forfatterne er blandt andre Dan Turèll, Per Højholt, Bent Haller, Bjarne Reuter, Klaus Rifbjerg, Tove Ditlevsen, Halfdan Rasmussen og Christian Kampmann som det ses, kan et udvalg fra 60erne spænde vidt.

Men selv om udvalget af forfattere rækker både bagud og fremad, danner deres tekster en periodeantologi, som i mange facetter spejler sin tid, så i hvert fald en, som selv har oplevet årtiet, synes, det er lige i øjet.

Spørgsmålet er så, om eleverne, de ældste klasser, vil kunne få øje på og fange pointerne, og om de vil kunne lære noget deraf og have »en øget åben og analytisk indstilling til en anden historisk periodes udtryksformer«, som det formuleres i forordet.

Hjælp til den nødvendige baggrund kan hentes i en liste over nye ord fra dengang, ligesom en lille artikel fortæller om nogle af de væsentligste træk og link til årtiet før og det efter. På 38 sider berettes på Hvem-Hvad-Hvor-vis, hvad der hændte i 1960erne, og den plads er vel nærmest spildt, fordi sådanne helt kortfattede oplysninger om fænomener og personer, som læseren oftest ikke kender til, derfor heller ikke siger noget. Man savner også flere uddybende oplysninger om de mange fotos, som oftest ikke i sig selv giver mening for de fleste af dagens unge.

Der er et par gode oversigter over årtiets film og væsentligste litteratur, ligesom der er en god liste over litteratur om årtiet.

Efter hver tekst er der gode og enkle opgaver, som kan bruges til igangsætning og som inspiration, og sidst er en række ligeledes gode tværgående opgaver og arbejdsforslag.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Billeder fra 60’erne

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS