- rim og remser om jorden og himmelrummet
Af Nils Hartmann
Illustreret af Dorte Karrebæk
32 sider, 168,00 kroner
Gyldendal
I bogens første rimede remse, 'Mor, sig os hvor himlen begynder', stiller et par børn spørgsmål om alt mellem himmel og jord - bogstavelig talt.
Og de får svar i de følgende 11 remser om jorden, stjernerne, planeterne og døgnet.
Både spørgsmålene og svarene er holdt i en vinkel og i en sprogtone, der udspringer af godt kendskab til børns tænke- og forundringmåde.
Og svarene holder nysgerrigheden i live gennem en skønsom miksning af fact og følelsesbilleder. Dette fører til en besjæling af jorden og universet, en høren til på denne klode, i dette univers, i disse dage.
Og illustrationerne understreger med surreal spændstighed og humor den glæde, det er at være det store univers' lille brik, der i al sin lidenhed har duften af alt det store.
Bogen er en både fornøjelig og fordøjelig brobygger mellem fag og følelse, mellem science og humaniora, for de børn i indskolingen, der skal have deres udsyn helt op og helt ind.
Jens Raahauge
Billedbog
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.