Af Lene Ewald Hesel
Illustreret af Simon Bang
64 sider, 198 kroner
Carlsen
'Anti og de andre - loper
lever i de varme troper,
hvor de græsser på savannen
med de smukke horn i panden.
Hvad er i grunden disse dyr
- blot afrikanske eventyr?
Køer, heste? Hverken - eller
det er gnuer og gazeller.'
Således indledes dyrenes ABC. En stor, flot farveillustration over to sider med et udsnit af antilopens hoved med to lange horn samt en lille sorthvid vignet af hele dyret pryder opslaget. Bogen fortsætter med 29 vers om dyr og tilhørende illustrationer. De fleste dyr er kendte, men for at nå igennem hele alfabetet optræder også så eksotiske skabninger som quetsal, wallaby og xenopus.
Versene er fornøjelige. En del svære ord og begreber optræder, men de kan forklares.
De store flotte illustrationer viser kun et udsnit af dyret. Det kan lægge op til en gætteleg om hvilket dyr, vi nu skal høre om.
En fornøjelig billedbog med en flot grafik. Den er velegnet til oplæsning i børnehaveklassen og første klasse i forbindelse med sproglig opmærksomhed og indlæring af alfabetet.
Tove Kettner Heiberg
Billedbøger
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.