Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Billedbøger

Sofie, Abdul og elefanterne

Jens Raahauge
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Af Pernille Kløvedal Helweg

40 sider, 188 kroner

Høst & Søn

Pernille Kløvedal er en sanselighedens og følelsernes mester, når hun får livet til at vokse frem af papiret i tusch og akvarel.

Hun tegner grønlændere, så man forvisses om, at der findes en højere retfærdighed end den, vi praktiserer lige her og nu.

Hun tegner grise, så man må tage sit menneskeliv op til revision.

Og nu er det elefanternes tur.

I en drøm oplever Sofie, at hun og Abdul føres bort af elefanter. Smilende sidder de i snablens trygge krog midt i et billede, der ellers bringer tankerne hen på dinosaurernes indtog i civilisationen. Men smilet kan bære, for de skal med ud til en nyfødt elefantunge, som de sover sammen med, leger med – og oplever rædslen med: de omringes af løver. Og Sofie besvimer. Sofie reddes af sin opvågnen. Elefantungen af sin mors brøl. Og når alt kommer til alt, er det Sofies drøm af en mor, der redder dem begge.

Her er ømhed og rædsel, poesi og mareridt, humor og drømmesyn.

Mit yndlingsbillede i bogen viser tre elefanter, der skaffer vand ved med deres snabler at trække regnen ud af skyerne.

Det er noget tilsvarende, Pernille Kløvedal kan, når hun tegner drømmesyn på flere tons. Dette er en vegetativ bog for alle drømmere i 6-11-års alderen. Og en nødvendig bog for alle, der ikke kender drømmen.

Jens Raahauge

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Billedbøger

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS