Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Billedbøger

Hvem har været her?

Jens Raahauge
Start debatten
20. februar 2003, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

- Håndbog for unge sporjægere

Af Björn Bergenholtz

Oversat af Birgitta Gärtner

40 sider, 199,50 kroner

Carlsen

Spor er altid spændende, fordi de fortæller om noget, der har været her. I bogen følger vi to børn, der går på opdagelse i sneen, og de støder på fodaftryk fra kat, hare, kanin, forskellige fugle, hund, mår, ræv, rådyr, elg, ulv, egern, odder, los, mus, brud, bjørn og menneske. En del af disse væsner har endvidere lagt visitkort i form af ekskrementer eller madrester, afgnavede skaller og kviste.

Billederne er tydeligt aflæselige og holdt i afstemte farver. Altså en pæn og nyttig bog.

Alligevel afspejler udgivelsen også samtryksbogens svagheder. For det første skal man tage på ferie et stykke inde i Sverige for at kunne udnytte alle opslagene, og for det andet er detaljeringsgraden langt mindre end i de gængse 'Hvad finder jeg i naturen'-håndbøger, som står på de fleste biblioteker, og formatet på bogen er så billedbogsagtigt, at man må have rygsæk for at tage den med ud.

På sin vis forekommer udgivelsen overflødig og i formatstrid med sin egen angivelse af at være en håndbog. Dens styrke er, at den kun medtager relativt få dyr, at den altså er overskuelig. Men de mest spændende af dem lever ikke i den danske fauna.

Emnet er spændende, men altså her behandlet på samme måde som utallige gange før. Jeg kunne tænke mig at se en frækkere, mere uortodoks billedbog for unge sporjægere, der for eksempel kigger på kammeraters spor, våde tæer på baderumsgulve, platfødder, overlagte tæer og så videre for ikke at tale om skospor i sneen, i sandet, på linoleum, når det har regnet. Tænk at vi ikke længere sætter spor, men stempler: Nike, Ecco, Camel - og det er der interesse for. Jeg har hørt, at en norsk skole har forbudt lærerne at gå med sko af mærket Camel - i henhold til skolens antirygepolitik.

Men summa summarum: 'Hvem har været her?' forekommer mig at være for uhåndterlig til udendørsbrug, for fremmedartet til dansk fauna og så måske for lidt grænseoverskridende til nysgerrige, danske skolebørn.

Jens Raahauge

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Billedbøger

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS