Af Jette Benn og Henrik Bjerregrav
32 sider
198 kroner
Klematis
Temaet børn og mad er mere aktuelt end nogensinde, fordi familiernes levevis i dag er helt anderledes end dengang, vor mor gik derhjemme og sørgede for, at der hver dag stod god gedigen mad på bordet.
Gad vist, hvad ungerne fodres med rundt om i de små hjem . . .? Man kan have sine bange anelser, for børnene spiser stadig mere énsidigt, og de bliver mere og mere kræsne. Her hjælper ikke nok så mange fine bøger og pædagogiske prædikener. Nej, børnene skal involveres. Det bliver de til fulde i 'Vores mad'. Børnene snakker mad - de køber ind og de laver selv maden og glemmer helt, at de ikke kunne lide løg!
Uden den store indsigt i det her fornemmer jeg klart, at ernæringslærer på Danmarks Lærerhøjskole, Jette Benn, både fagligt og pædagogisk har lavet en rigtig god og nyttig bog, der hverken er for lidt eller for meget!
Børnene og deres madlavning fylder det meste. Så er der lidt madpyramide og noget om krop og næring, desuden en litteraturliste og gode råd til pædagoger og forældre.
Birgit Chistensen
Billed - fagbøger
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.