Bevidstgørende historieforfalskning

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling har udarbejdet tre rollespil med afsæt i kompetenceområdet "historiske scenarier" i forenklede Fælles Mål. Spillene har til hensigt dels at give eleverne indsigt i konkrete historiske begivenheder, dels at give dem mulighed for at leve sig ind i konkrete situationer og forhold, der gjorde sig gældende i datiden.

Det udførlige materiale er meget veldisponeret og klar til brug; dog kræver det en grundig gennemlæsning og tilrettelægning fra lærerens side. Der er lærermateriale, beskrivelser af, hvordan spillene gennemføres, og alle nødvendige tekster og materiale til eleverne. Spillene er i pdf-format og klar til brug, de skal blot printes ud.

De tre emner "Industrialisering og arbejderliv" (henvender sig til udskolingen), "Grundlovsspillet" (henvender sig til udskolingen) og "Besættelsesspillet" (henvender sig til mellemtrinnet) er alle emner, eleverne har mere eller mindre kendskab til, hvorfor det må antages at appellere og motivere til nogle spændende forløb.

For alle tre spil gælder det, at de tildelte roller ligger fast. Dog åbnes der mulighed for, at eleven kan tænke selvstændigt og forestille sig, hvad for eksempel en arbejder måtte tænke i en given situation, og det udelukker heller ikke, at en spirende politisk samfundsmæssig opfattelse hos den enkelte elev kan opstå. Eleverne skal altså indgå i et fastlagt rollespil, men hvor fantasien også har plads.

Debatspillet "Industrialisering og arbejderliv" kan tjene som eksempel på et forløb: Det tager udgangspunkt i forskellige industrier i slutningen af 1800-tallet. Arbejderne ønsker bedre arbejds- og livsvilkår, hvorfor de fremsætter nogle krav til arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren spilles af læreren, der bestemt ikke er villig til at acceptere arbejdernes krav. Arbejderens rolle er klart defineret i oplægget. Eksempelvis skal en elev spille arbejder på en skråtobaksfabrik. Han er gift, har fire børn, hvoraf den ældste også arbejder på fabrikken. Bestyreren på fabrikken tilbageholder hver uge 1/6 af lønnen i to til tre måneder for at sikre sig ro på arbejdspladsen.

Spillet består af tre dele: Eleverne deles op i grupper, der skal nå frem til de krav, der skal fremføres. Derefter skal grupperne præsentere deres krav for deres arbejdsgiver (læreren). Til sidst skal grupperne høre, om arbejdsgiveren har tænkt sig at tilgodese deres krav.

Lærerens rolle som benhård arbejdsgiver er at afvise alle krav fra arbejdernes side. "I kan blive fyret, og I er lette at erstatte". Herefter er der dømt action og spil med beslutning om strejke eller ej.

Hvis vi skal væk fra gammeldags udenadslære og hen mod bevidstgørelse hos eleverne, så er perspektivering et must. Både den historiske og den nutidige perspektivering. Det er det, der sætter tankerne i gang hos den enkelte.

Perspektiveringen er prioriteret meget højt, så højt, at spillet er kontrafaktisk - der ses stort på den historiske korrekthed. Men her må der implicit ligge en stor og vigtig rolle for læreren med hensyn til at perspektivere til  virkelige hændelser. Og læreren må selvfølgelig være sig sin egen "historieforfalskning bevidst" - for der er altid en risiko for historieforfalskning, når der skal selekteres emner, begivenheder, perioder, personer eller persondata til at belyse historiens gang.

Hvor meget skal man tillade børnene at blive hvirvlet ind i deres egen fantasisverden, hvor langt ud over rollespillet kan man tillade de efterfølgende diskussioner at gå? Der skal under alle omstændigheder stærk lærerstyring på. Styrken ved spillets ide er netop at perspektivere fra fortid til nutid og give eleverne bevidsthed om, at den historiske fortid er grundlaget for nutiden og det samfund, vi har i dag.

Spillene kan varmt anbefales. De udgør et væsentligt og spændende materiale netop til bevidstgørelse hos eleverne.