Snart nærmer sig den mørke tid.
Før skoledagen starter
bli'r solen mindre, bid for bid.
Af sted på cykel karter
der nogle børn, mens andre går
og nogle også fragtes
af far og mor i bilen, hvor
at skoleklokken jagtes.
Når skoleåret ta'r sin start,
så kommer politiet,
og bilerne går ned i fart,
men nu bli'r alt bekriget.
For skolevejen minder mest
om midt på Rådhuspladsen,
thi blandt forældre er der flest
med fødderne på gassen.
Ja, morgenmylder det er slemt
og det bli'r ikke bedre,
når cykellygterne er glemt
blandt flere 'handy-fædre',
som bruger deres weekend på
at save, hamre, skrue.
Tænk hvis de hen på cyklen så,
som deres børn skal bruge.
Og andre skulle man få spurgt:
'Refleks - må de ej få det?',
for deres børn går helt i sort
imellem syv og otte.
Jo, skolen underviser i
trafikkens mange fælder.
Det sku' man nok i stedet gi'
til børnenes forælder!!!!
Fru Fischer
Bevar os vel
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.