Bevar os vel

Det er jo en skik, at man før nye år har tusinde nytårsforsætter.

Og frysende, festklædt og opløftet står man der og ser nytårsraketter, mens tankerne sløres af vin og cigar, og fremtiden er ubeskrevet.

Så tænk lige lidt på det år, som vi har passeret. Hvad der blev bedrevet?

Med mål og forlig og en ny skolelov,

hvor alle har luftet en mening,

samt fokus på samfundets arbejdsbehov

fik alle og vores forening

fortalt, hvad der stilles af krav til vort job

og skolen og dermed hver lærer.

I forvejen farer vi rundt i galop.

Det er ikke til at sku' bære!

Og samtidig blev der i året, der gik,

sat fokus på børn, som bli'r syge

af stress, og man kan på et kort øjeblik

og alt for nemt nævne en byge

af grunde til dette: Forældrenes tid

med børn er for aktiv og presset,

og far og mor farer omkring. Sikken't slid

med job, hjem. Gid fanden tog læsset.

Ja, stress avler stress. Og mens lærernes tørn

bli'r udsat for krav, nye byrder

og ændringer, tiltag - så må skolens børn

ku' se, at vi meget snart styrter.

Der bli'r mindre tid til den tid, som børn ta'r,

og som de har ret til. Hvad enten

vi vil eller ej, så får de tit dét svar:

'Vent lidt'. Og se klassekvotienten,

som øges og øges. En folkesygdom

er stress blevet i vores skole,

og børnene mærkes. Det er ligesom,

det rækker ej med stressless-stole

og fodtøj, hvor man afstresse og gå.

Det er sgu på tide, vi sætter

en hæl i og råber: Giv tid! Dette må

da hitte blandt nytårsforsætter!

Fru Fischer