Besparelser i Randers går ud over lærernes efteruddannelse

Da seks kommuner i forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev sammenlagt til Randers Kommune, blev der skåret 42 lærerstillinger.

"Det var barskt at få skåret så mange lærerstillinger, og i nogle dele af kommunen fik man en nedsættelse af elevernes timetal på mellem 12 og 13 procent", fortæller formand for Randers Lærerforening, Kurt Sørensen.

Højere undervisningsprocent

Et flertal i byrådet uden om lokallisten Beboerlisten er i budgettet for 2010 blevet enige om at gennemføre yderligere besparelser svarende til 11 lærerstillinger.

"Man har gjort det ved at sige, at lærernes undervisningsprocent skal hæves fra 40 til 40,6. Det lyder jo meget beskedent, men med den nye arbejdstidsaftale er det meget få steder, man kan skære. Det betyder, at der bliver skåret på lærernes efteruddannelse, lejrskoler og mange af de ting, som man jo ikke kan undvære", siger Kurt Sørensen.

En anden mulighed er, at skolerne skærer på elevernes timetal.

"Det vil nogle af skolerne blive tvunget til. Men mange af dem er så langt nede i timetal, at de er ved at ramme minimumstimetallet, og så kan de jo ikke komme længere ned".

Antallet af undervisningstimer er meget forskelligt på skolerne i Randers Kommune.

"Vi har skoler, hvor eleverne fra 1. til 10. klasse får undervisning svarende til et års undervisning mere end på de skoler, hvor timetallet er lavest. Det er fordi, man har prioriteret forskelligt, og fordi man har været mere eller mindre uheldig i de tildelinger, man har fået", siger Kurt Sørensen, som kalder situationen "vanvittig".

Han oplever, at de samme politikere, som har vedtaget nedskæringerne, nu lover "guld og grønne skove" på skoleområdet, og det er problematisk.

Socialdemokraterne: Kommuner får for få penge

Hverken Socialdemokraterne eller Venstre i Randers er begejstrede for nedskæringerne, men der var ikke andet at gøre, siger spidskandidaterne fra begge partier.

Den socialdemokratiske borgmester Henning Jensen Nyhuus forstår lærerkredsens kritik.

"Men problemet er, at kommunen får en pose penge fra regeringen, og den pose er for lille. Og kommunerne har ikke nogen mulighed for at skaffe sig andre indtægter end de, som regeringen giver. Så er der kun én til tilbage, og det er besparelser og serviceforringelser", siger Henning Nyhuus.

Den vedtagne besparelse i budgettet for 2010 svarer til 11 lærerstillinger, men borgmesteren vil ikke blande sig i, hvad det er for opgaver, der nu ikke skal være råd til på skolerne.

"Vi har decentrealisering i Randers Kommune, og det betyder, at skolerne selv bestemmer, hvordan besparelsen bliver udmøntet. Det blander politikerne sig ikke i".

Han vurderer dog, at der inden for det nyværende budget er råd til den nødvendige efteruddannelse af lærerne. "Ellers må man komme til mig", lover han. "For det er uhyggeligt vigtigt, at lærerne bliver efteruddannet".

Venstre: Beklageligt men nødvendigt

Lærerforeningens kritik er fuldstændig berettiget, mener viceborgmester Anders Buhl-Christensen fra Venstre.

"Vi er meget kede af, at vi ikke kan bruge flere penge på folkeskolen, for det vil vi gerne. Men forudsætningen for det er, at vi har nogle penge i kommunekassen", siger han.

Det var der ikke ved budgetforhandlingerne for 2010, fordi der ifølge Anders Buhl-Christensen blev lagt et uansvarligt budget uden Venstre sidste år.

Problemet er, at der i tidligere budgetter er blevet givet for mange penge til specialområdet, og det er gået ud over normalundervisningen, og det er "dybt beklageligt", at det nu går ud over driften, mener han.

"Vi måtte erkende, at det er en nødvendighed at skære, og den bedste måde, vi kunne gøre det på, var ved at hæve lærernes undervisningsprocent, så det ikke gik ud over børnene undervisningstid", siger han og henviser til, at Randers Kommune ligger under lærernes gennemsnitlige undervisningstid.