Til næste år skærer 31 procent af kommunerne ned på den specialpædagogiske indsats uden for klasserne, og 35 procent sparer på støtten til elever med særlige behov i normalklassen. Det viser den årlige budgetundersøgelse fra DLF.
Men der er stor forskel på, hvor kommunerne kan skære, mener Andreas Rasch-Christensen, der er leder af Center for Skole- og Institutionsstudier på VIA University College i Midtjylland.
"Vi har en rimelig sikker viden om, at specialundervisning gavner elever, hvor vi kan diagnosticere vanskeligheden, for eksempel at de har en udviklingsforstyrrelse eller har svært ved at lære at læse. Så det er problematisk, når jeg hører, at en kommune som Kolding udsætter en nyåbnet skole for børn inden for autismespektret for voldsomme besparelser", siger han.
Lærerne har brug for et kompetenceløft
Til gengæld har specialundervisning begrænset effekt for elever, der har problemer med deres adfærd, kontakt og trivsel, AKT.
"Selv om de har store problemer med at være i fællesskabet, så identificerer de sig med de velfungerende elever, så når man ekskluderer dem fra klassen, udvikler de ikke deres sociale og faglige kompetencer", siger Andreas Rasch-Christensen med henvisning til norsk og amerikansk forskning.
Kommunerne står sig godt ved at kanalisere de resurser, de bruger på AKT, over i normalundervisningen, så eleverne kan få hjælp i deres klasser.
"Det kræver et kompetenceløft til lærerne og muligheden for at inddrage for eksempel undervisningsassistenter", siger Andreas Rasch-Christensen.
Lærerne skal kunne tackle AKT-børnene
I sidste uge bragte adskillige dagblade et læserbrev, hvori undervisningsminister Bertel Haarder (V) kommenterede DLF's budgetundersøgelse. Han foreslår, at langt flere skoler satser på undervisningsassistenter som ekstra hjælp i klassen. Men isoleret set er assistenterne ikke tilstrækkelige, mener Andreas Rasch-Christensen.
"Det er et perspektivrigt initiativ, som det er værd at undersøge værdien af. Men den grundlæggende forudsætning er, at lærerne lærer at tackle de udfordringer, der følger med AKT-børn. Derfor skal der bygges en ekspertise op på den enkelte skole, så de kan sparre med andre end sig selv", siger Andreas Rasch-Christensen.
Besparelser blokerer for dialogen
En lang række kommuner forsøger sig med LP-model (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse), Pals (Positiv adfærd i læring og samspil) og undervisningsassistenter i håb om at kunne holde flere elever i normalklasserne.
Center for Skole- og Institutionsstudier skal undersøge, hvad metoderne kan gøre for læringsmiljøet i flere kommuner. Men hvis kommunerne samtidig sparer på specialundervisningen, risikerer de at miste lærernes opbakning, vurderer Andreas Rasch-Christensen.
"Det ultimative succeskriterium er at begrænse specialundervisningen. Men når modellerne fedtes ind i besparelser, siger lærerne: 'Aha, vi skal arbejde med dem for at spare penge og ikke for at udvikle børnenes kompetencer'. Det er forståeligt, at lærerne ikke vil yde en ekstraordinær indsats, når de bliver frataget resurser. Det bliver en økonomisk diskussion frem for en vurdering af, om modellerne virker", siger Andreas Rasch-Christensen og understreger, at der ikke er belæg for at sige, at eksempelvis LP-modellen er løsningen.
"Men vi vil gerne undersøge det. Vi har ikke mange konkrete løsninger, men vi ved, at det er betydningsfuldt at uddanne lærerne. Derfor er det helt afgørende, at lærerne er i fokus. De skal vide, hvordan de leder klassen, når elevernes faglige og sociale læring er forskellig".
Kommunerne bør frigøre resurser
Andreas Rasch-Christensen kan godt forstå, at kommunerne synes, det er dyrt at give elever specialundervisning. Men selv om de arbejder på at inkludere flere elever i normalundervisningen, betyder det ikke, at de er store summer at spare.
"Kommunerne bør bruge omlægningen til at frigøre resurser til at give lærerne et kompetenceløft, og det behøver ikke være i form af traditionel efteruddannelse. Det kan også ske som sparring på skolen, hvor man får folk ud, som ved noget om elevgruppen. Det handler om at flytte fokus".
Besparelser er som gift for pædagogisk udviklingsarbejde
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.