"De nationale test måler så præcist, man kan på 45 minutter"
Den 23. februar i år fandt en meget omtalt eksperthøring sted i Folketinget, hvor syv miljø-forskere udtalte sig om Eva Kjer Hansens landbrugspakkes indvirkning på naturen. Samme eftermiddag var undervisningsminister Ellen Trane Nørby i samråd om den statistiske usikkerhed i de nationale test. Og inspireret af landbrugspakke-høringen foreslog Jakob Sølvhøj ministeren en eksperthøring om de nationale test.
"Jeg så jo, at en eksperthøring åbenbart kan flytte noget. Og med testene har vi en situation, hvor det er åbenlyst, at alle påberåber sig nogle eksperter", siger Jakob Sølvhøj.
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby overlod beslutningen om en eksperthøring til børne- og undervisningsudvalget, og derfor behandlede udvalget i går et forslag fra Jakob Sølvhøj og Alternativets Carolina Maier om en eksperthøring.
"Der var tilslutning i udvalget til ideen, og der er blevet nedsat en gruppe, som skal planlægge høringen", fortæller Jakob Sølvhøj.
Skoleleder: Testresultater test svinger, som vinden blæser
Kritikken af testene er taget til, siden Folkeskolen i oktober beskrev, hvordan Norddjurs Kommune oplevede, at de samme elevers resultater svingede op og ned, når de tog en den nationale læsetest flere gange med kort tids mellemrum. Det fik De Radikales Lotte Rod til at stille spørgsmål til undervisningsminister Ellen Trane Nørby, som efterfølgende valgte at iværksætte en undersøgelse af testenes reliabilitet.
Ellen Trane: Ministeriet skal undersøge elevers udsving i de nationale test
I januar skrev professor Jeppe Bundsgaard en kronik i Politiken om testenes ringe målesikkerhed og anvendelighed for læreren, og den 4. marts offentliggjorde Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling så sin egen undersøgelse, som viste, at 12 procent af eleverne svinger mere end ventet, når de tager den samme test flere gange. Resultatet af den undersøgelse har også fået ministeriet til selv at bede de danske eksperter på feltet om at se på testene.
Skoleprofessor: Problemer med nationale test er større, end jeg troede
Besluttet: De nationale test skal til eksperthøring
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.