Beskidt opera

Nej, det kan man ikke!

Det var min første tanke, da musikken satte i gang og tenoren stemte i musikken fra ghettoblasteren. Iklædt beskidt jakke og bukser, og med demonstrative sorte briller, jublede han: Jeg er blind og jeg har det ad helvede til, mens armene og benene gik i en munter sømandsdans. Nej, det kan man da ikke!

Min forargelse blev ikke mindre, da endnu en tigger dukkede op, og de begyndte at udveksle fiduser til at pumpe forbipasserende godhjertede bedsteborgere for penge. Nej det kan man da heller ikke. Det er da at gøre grin med de to stakkels tiggere, tænkte jeg.

Men så kunne jeg ikke lade være med at grine. Og med latteren som øre- og øjenåbner begyndte jeg at lytte efter teksten og fandt ud af at Niels Pihl faktisk har lavet en meget gennemarbejdet satire af velfærdssamfundet anno 2004. Og at de to unge meget veloplagte sangere synger og spiller så alle grænser overskrides - nogen gange er det så kraftigt i det lille lokale, så det lyder som om også trommehinden er ved at blive gennemboret.

Forlægget er Offenbachs operettesatire fra 1856 De to blinde, og musikken er fortrinsvis hentet fra samme komponists repertoire, med afstikkere til blandt andre Puccini, Mozart og Wagner. Men teksten er opdateret, så alle nutidens fordomme om tiggere, fattige, fordrukne duller og bankelystne politibetjente bliver endevendt.

Og tro mig. Det er en stor fornøjelse at se og høre. Specielt nød jeg Joachim Knop, som mange børn kender fra filmene om Anja og Victor, som den meget berusede dulle, der trænger til en kæreste at brække sig på og havde en far, der var vild med børneporno - og ikke kun i teorien.

Hele vejen igennem jager operaen en spids blindestok gennem vores vante forestillinger om opera for børn. Det er bestemt ikke for sarte sjæle, i særdeleshed ikke, da de to tiggere hen imod slutningen træder frem med lange hvide underbukser. De er ikke længere hvide, og slet ikke i området omkring gylpen. Der, hvor mange lettere alkoholiserede og uhumske mænd ofte glemmer at vaske sig.

Blind og blindere er en lille gennembeskidt sag med musik og god sang fra start til slut. Den vil garanteret vække jubel hos knægtene og knægtinderne på landets skoler. At der så kommer lidt vaskeægte renlivet opera med ind ad bagvejen, gør ikke oplevelsen mindre.