Bertel Haarder: Min gerning som nisseven betragter jeg som et kald

På initiativ af ministeren selv har man i december i Kulturministeriet stablet en ordning med såkaldte nissevenner på benene. Arrangementet, hvor kolleger udveksler gaver og små drillerier uden at give sig til kende, er bestemt til at fortsætte frem til ministeriets julefrokost kort før jul. Her er det så op til deltagerne at gætte, hvem der har været deres personlige nisseven i de foregående uger.

Minister Haarder forklarer i en pressemeddelelse: »Jeg betragter min gerning som nisseven som et kald. Jeg finder det væsentligt af mange grunde at holde fast i kaldstanken, og denne ordning er et godt eksempel. Den handler jo netop om uegennyttigt og efter bedste evne at påtage sig præcis de opgaver, som situationen kræver«.

Det er ikke samtlige medarbejdere i ministeriet, der deler deres politiske chefs begejstring for nisseordningen. Heller ikke for ministerens opfattelse af, hvad der kan betegnes som »sjove« gaver.

Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.