Benchmarking

I en historie af Storm P. optræder en sindslidende. Han beskriver selv sit problem som 'sammenlignende billeddannelser i ubevogtede øjeblikke'. I vore dage ville han næppe være patient, men snarere ansat i Kommunernes Landsforenings konsulentvirksomhed for økonomi og ledelse. Der ville han beskæftige sig med 'benchmarking' - den konsulentdanske betegnelse for en vedvarende sammenligning af en virksomheds processer med de bedste virksomheder inden og uden for den pågældende branche.

Ved systematisk at måle sin egen virksomhed i forhold til andre, der ser ud til at være bedre kvantitativ eller kvalitativ, kan der afdækkes områder, hvor en ny, ekstra eller anderledes indsats er påkrævet. På den måde kan benchmarking give grundlag for en omvurdering af ressourcefordelingen.

Hvordan man benchmarker - og hvordan det skete i Holstebro og Rødovres skolevæsener i 1995 - fortælles der om i landsforeningens nye pjece.

De afgørende måleenheder (eller hedder det benchmarks?) viste sig ikke overraskende at være kroner per elev og kroner per arbejdstime. I 1995 kostede en times normalundervisning 431 kroner i Holstebro og 462 kroner i Rødovre, men om Rødovres elever dermed blev 7,2 procent dygtigere end Holstebros, synes metoden ikke at kunne sige noget om.

Pjecen antyder, at det kan afgøres gennem brugerundersøgelser, og afsluttes med et drabeligt eksempel på en spørgeskemaundersøgelse af forældrenes tilfredshed med skolen. Skulle det nu vise sig, at forældrenes tilfredshed er nogenlunde den samme i Holstebro og Rødovre - kan Rødovre da roligt skære udgiften til normalundervisning ned med 7,2 procent? Eller er de bare mere nøjsomme ovre i Holstebro?

For denne anmelder er der noget sygeligt over hele konceptet, hvad enten det kaldes benchmarking eller sammenlignende billeddannelser i ubevogtede øjeblikke.