Befolkningstæthed afgør graden af inklusion

I nogle lande foregår der undervisning uden for normalklasserne i 0,5 procent af tiden. I andre lande ligger niveauet på mellem to og fire procent, heriblandt Danmark.

"Landene vil helst være i den lave ende, men vi har undersøgt det, og langt de fleste lande i den høje ende, har mange indbyggere pr. kvadratmeter", fortalte direktør Cor Meijer fra European Agency for Development in Special Needs Education fra talerstolen på Nordisk Specialpædagogisk Konference i København i sidste uge.

"Hvis man bor midt ude i ingenting i Nordnorge og har særlige behov, kan man vælge mellem den lokale skole og at rejse langt for at komme på specialskole. Det sidste har store sociale konsekvenser, så de fleste vælger den lokale skole. Anderledes forholder det sig i Belgien, som er det land i Europa med det højeste indbyggertal pr. kvadratmeter. Her ligger der altid en specialskole lige rundt om hjørnet. 25 til 30 procent af forskellen mellem landene skyldes befolkningstætheden", sagde Cor Meijer.

European Agency for Development in Special Needs Education blev etableret på dansk initiativ i 1996 og har base i Odense. I første omgang omfattede centret 15 lande, men i dag er 26 nationer med, og yderligere fire er på vej ind i samarbejdet, alle fra Østeuropa. Centret støttes af EU og af medlemslandenes undervisningsministerier.

Specialskoler bliver resursecentre

Direktøren var inviteret til konferencen i København for at give et vue over, hvordan det står til med inklusion i Europa. Det er felt, hvor der hele tiden sker en udvikling.

"Lande som Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig har indtil nu kun haft almindelige skoler og specialskoler, og de er i fuld gang med at opbygge skoler, som er en mellemting. Og der er lande som ændrer specialskolerne til resursecentre, som kan hjælpe almindelige skoler med råd og vejledning til at inkludere elever med særlige behov i den almene undervisning. Det har Norge gjort for længe siden, og det er målet i Portugal. Det er i det hele taget er en udvikling, som sker over hele Europa", sagde Cor Meijer.

Han udpegede tre store udfordringer inden for inklusion. En af dem ligger i skismaet mellem politikernes krav om at måle skolernes output og behovet for specialpædagogisk bistand.

"I England laver de ranglister over skolerne ud fra test af eleverne, og skoler i bunden af ranglisten må hurtigt lukke. Resultatet er, at ingen skoler ønsker at få elever, som reducerer deres mulighed for at få succes på ranglisten", advarede Cor Meijer.

Mens der i mange lande foregår en øget inkluderende undervisning i de første skoleår, kniber det generelt i anden halvdel af skoleforløbet.

"Vi har dog set interessante forsøg på at ændre det. I Sverige kan elever med særlige behov blive i klasserne, fordi blot tre-fire lærere deles om undervisningen. Vi ved, at lærere er mere positive stemt, når de har erfaring med elever med særlige behov. Derfor skal de have mulighed for at reflektere", sagde Cor Meijer.

Den tredje store udfordring består i, at der sker en generel stigning i antallet af elever, som har behov for specialundervisning.

"Hvis alle elever skal lære det samme hver dag, er der ikke tale om en inkluderende undervisning. Man skal tillade eleverne at være forskellige og acceptere, at de lærer med forskellig hastighed. Derfor skal de have forskellige mål", sagde Cor Meijer og lod en tegning af en giraf, en haj, en ko og en abe ved hvert sit træ tone op på lærredet bag sig.

"Det er ikke fair at bede dem alle om at kravle op i træet", konkluderende han.

Elever foretrækker inkluderende undervisning

Alle de lande, der er tilknyttet centret, arbejder på at skabe inkluderende undervisning, og det er, hvad handicappede elever selv foretrækker. De vil lære den faglighed, de får brug for senere i livet, så hurtigt som muligt, fremhævede Cor Meijer.

"Vores mål er at udvikle situationen for elever med behov for særlig undervisning. Derfor arbejder vi med begreber som lige muligheder, inklusion og tilgængelighed, og vi lader handicappede elever selv fortælle, hvad de mener om inklusion".

Cor Meijer viste et billede af unge kørestolsbrugere, som diskuterede inklusion i parlamentet i Bruxelles. Det skete for et par år siden, men der europæiske center gentog høringen for blot et par uger siden i Portugal med unge fra 29 lande.

"Eleverne foretrækker inkluderende undervisning, fordi det er der, de lærer den faglighed, de får brug for senere i livet. Og den faglighed vil de gerne lære så tidligt som muligt", fortalte Cor Meijer.

Det pudsige er, at hvad der er godt for elever med særlige behov, gavner alle elever, tilføjede han.

"Det gælder både, når der er flere lærere om at undervise, fordi der sidder elever med særlige behov i klassen, og når eleverne skal lære af hinanden. På en konference som denne, hvor I udelukkende lytter, tager I imod ti procent af det, vi talere siger. Hvis I både skal se og høre, fanger I 20 procent, men hvis jeg beder jer forklare sidemanden, hvad I har hørt, lærer i 90 procent", fastslog direktøren fra European Agency for Development in Special Needs Education.

Konferencen var arrangeret af Nordisk Forbund for Specialpædagogik i samarbejde med KL, Undervisningsministeriet og DLF.