Bedre mad

Bogen kalder sig en "klimavenlig kogebog". Ti dygtige kokke har leveret opskriftsmaterialet, og en miljøforsker leverer information om måltidets miljømæssige belastning. Alt sammen for at få os til at tænke os om, når vi køber ind og laver mad. Det lyder jo rigtig godt, men det lykkes kun delvis at opfylde bogens formål. Kokkene har fået i opdrag at lave retter ud fra informationer om klimavenlige råvarer og CO2-pyramiden, som bogen også indeholder. Men klimavenlig mad handler også om energibesparelse ved madlavning og ved indkøb, om at købe danske råvarer i sæsonen og om at undgå madspild.  

Problemet består primært i, at man prøver at forene enkle hverdagsretter, ny nordisk mad og molekylær gastronomi under én og samme overskrift. Det er, når vi forlader de enkle retter og bevæger os over i ny nordisk mad og molekylær gastronomi, det går galt. Dels indgår der mange energiforbrugende processer. For eksempel i en dessert, hvor ovnen skal bruges fire gange (ved tre forskellige temperaturer) og fryseren to gange. Dels anvendes mange specielle råvarer, som kan være svære (og energikrævende) at få fat i, som for eksempel årgangsansjoser fra Stavanger, skovsyre, birkebark, grannåle (til en granolie, der skal ryges i rygeovn!) og malto-sec. At reducere et helt kilo jordskokker til én deciliter juice til en jordskok-fudge lyder måske spændende, men virker heller ikke særlig klimavenligt.

Bogen er fra redaktørens side tænkt som en collage, og dette formål ses opfyldt. Billeder og opskrifter afveksler med årstiden og efterlader et smukt helhedsindtryk.