Barnet er ikke problemet

»Mine mål er at lære at styre mit temperament, blive siddende på stolen, lade være med at lade mig provokere og selv gå i gang med opgaverne«. Ordene kommer helt rutineret fra Jonas Ibsen, 11, som sidder ved et rundt bord sammen med sine forældre. Rundkredsen er forbi nu skal der arbejdes individuelt med skolearbejde. Hverken Jonas eller hans forældre er i tvivl om, hvilke mål de stræber imod.

»For os er det godt. Vi har nogle helt konkrete og tydelige mål, som bliver fulgt op hele tiden. Det betyder også, at vi hjemme er mere sikre på, hvad vi skal gå efter«, siger Flemming Ibsen, far til Jonas.

»Det støtter os som forældre, så vi kan holde fokus og arbejde sammen i stedet for at diskutere indbyrdes, for vi er selvfølgelig også forskellige. Men det er hamrende hårdt. Det går tæt på og skubber til ens egen sårbarhed. Jonas er adopteret, og han hader at se anderledes ud end de andre. Vi har forsøgt alt muligt for at hjælpe uden held«, siger Flemming Ibsen.

M-kurset er ingen mirakelkur. I løbet af projektet er det gået både op og ned dog med en jævnt stigende kurve, siger han.

Den helt store gevinst er, at alle omkring barnet arbejder sammen.

»Man undgår den med, at lærerne synes, at forældrene burde gøre noget andet og at man som forældre mener, at lærerne takler problemerne forkert. Her taler vi sammen, og alle har fælles mål«, siger han.

Derfor gør man meget ud af at understrege over for journalisten, at hun skal skrive »børn i vanskeligheder«, fordi det sætter fokus på, at problemet ikke er barnet, men vanskelighederne:

»Filosofien er, at det problem, der kommer på bordet under målsamtalerne, er noget, alle har del i. Alle kan gøre noget for at få fjernet problemet og få glæde og lys frem i børnenes øjne. De har så ofte fået at vide, at de er et problem, og bliver mødt med negative forventninger. Derfor er det nødvendigt at inddrage alle i netværket, hvis det skal gøre en forskel«, siger psykolog Flemming Sell.

Øvrige forældre inddrages

Klasselærer Ulla Ravnborg er spændt på, hvad der kommer til at ske på længere sigt:

»Jeg er lidt afventende over for, hvor dybt forandringerne stikker. Men i hvert fald har jeg fået tilsagn om hjælp til at få de øvrige forældre inddraget. De er jo meget forståeligt oppe på stikkerne over, at der er for meget uro i klassen. Nu skal de også være med til at sætte mål for hele klassen. For deres forventninger påvirker deres børn og dermed mulighederne i hele klassen«, siger Ulla Ravnborg.

Viceskoleinspektør Merete Elleboe fortæller, at skolen vil have to lignende kurser til næste skoleår af op til otte ugers varighed selv om det betyder ekstra AKT-lærer (adfærd, kontakt, trivsel).

Hun synes, at projektet foreløbig har været en succes, fordi alle har indset nødvendigheden af at arbejde tæt sammen.

»Her efter kurset er vores opgave dels at følge op på nogle af børnene og deres forældre, dels at støtte alle børnene i det fortsatte arbejde frem mod deres mål«, siger hun.

Hun understreger, at det har været vigtigt, at hun fra begyndelsen har sagt til forældre og børn, at det er sidste chance for at ændre den problematiske adfærd. Alternativet skal stå helt klart. Derfor skal skolens ledelse være med, understreger Merete Elleboe.

folkeskolen@dlf.org