Barndomspsykologi

Når bogen ikke hedder børnepsykologi, er det for at markere, at de gamle teorier og de paradigmer, der blev benyttet, ikke mere gælder i dagens samfund. Bogen er et opgør med tidligere tiders psykologi med dens abstrakte stadiebarn og en nyorientering mod en videnskab om barnets aktuelle vilkår, hverdagsliv og udvikling i vor vesterlandske del af verden.

Fortidens normative og værdiladede dogmer om 'barnet' og dets rette pleje sættes under kritisk belysning til fordel for en beskrivelse af de kompetencer og udviklingsbetingelser, det moderne samfunds barn har i forhandlingsfamilien og blandt de nære omsorgspersoner, dagens institutionsbarn har relationer til.

Kapiteloverskrifterne viser tydeligt de tendenser, bogen indfanger: Barndomspsykologi - et perspektivskifte. Barndom: Forestillinger i tiden. Kulturintegration og kompetenceudvikling - barnets kulturtilegnelse. Den moderne familie som udviklingsarena. Fra modercentrisme til fædre som social realitet. Selvets dannelse - en teori om kompetencebarnet.

Bogen er umiddelbart mest relevant for psykologer i institution og skole, men de lærere, som her ved årtusindets slutning kunne tænke sig at få revideret og opdateret deres børnepsykologiske viden, har her en enestående chance for at få præsenteret ny teori og store mængder empirisk forskning i en velskrevet og veldisponeret form.