»Hvordan kan undervisning i skønlitteratur bidrage til at realisere skolens formål og danskfagets formål,« spørger Trine Trillingsgaard Hoelgaard i problemformuleringen professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Skive ved Via UC.

Et af danskfagets opgaver er at indføre eleverne i den skønlitterære verdens univers, og litteraturindførelse er et af danskfagets centrale opgaver, siger hun. »Men antages det, at fordi skønlitteraturen altid har været genstand for danskundervisningen og dermed historisk knyttet til fagets identitet, må det hellere blive ved med at være det, bliver det en ureflekteret begrundelse for arbejdet med skønlitteratur i danskfaget.« Man kan ikke nøjes med, at læse skønlitteratur, fordi man plejer at gøre det, siger Trine Hoelgaard. »Læreren må stille spørgsmål som: Hvorfor der skal undervises i skønlitteratur i skolen? Hvordan forholder det sig til skolens formål? Hvad er det særlige, skønlitteraturen kan lære eleven? Og hvad skal læreren bruge for at opnå en undervisning, som får skønlitteraturens potentiale frem?« Læreren skal altså gøre sig klart, hvordan hun skal vægte forholdet mellem skønlitteraturen, eleverne og læreren i litteraturundervisningen, understreger Trine Hoelgaard. Hendes tese er, »at skønlitteraturen danner et rum for refleksion, som er en nødvendighed i forhold til elevens identitetsdannelse og dermed nødvendig for elevens videre ageren i det omgivende samfund,« skriver hun. Med afsæt hos Knud Illeris og Anthony Giddens fortæller Trine Hoelgaard om samtiden og udviklingen af individets identitet. »Individet oplever en selvfordoblende adfærd, som har grund i dets evne og tilbøjelighed til at træde i forhold til sig selv og sin egen tænken over sig selv. Individets identitet struktureres som en fortløbende fortælling - et resultat af, at samtiden er karakteriseret ved en mængde valgmuligheder - hvilket bidrager til dens kompleksitet og uoverskuelighed. Dette bevirker at individet sammensætter og reviderer sin identitet hele livet igennem,« skriver Trine Hoelgaard.  Med K.E. Løgstrups begreb tilværelsesoplysning pointerer hun, at det er skolens formål at forholde sig til den enkelte elevs udfordringer. Skolen skal, argumenterer hun, »kvalificere eleverne til at aktivt kunne forholde sig til de givne problemstillinger det refleksive samfund rummer.« Med brug af Klaus P. Mortensens teori om "litterær fordobling" vises, at skønlitteraturen lever op til samfunds krav om »refleksiv bevidsthed ved at medvirke til udviklingen af læserens identitet på grundlag af skønlitteraturens mulighed for at skabe et rum for refleksion.« I arbejdet med Ina Bruhns ungdomsroman "I år er alting anderledes" viser Trine Hoelgaard, »at skønlitteraturens litterære fordobling netop tilvejebringer eleven et refleksionsrum, hvor refleksionen kan opnå et meta-niveau,« så den kan fungere som identitetsdannende for eleverne. »Når eleven gives mulighed for at få diskuteret sine oplevelser i et forum, hvor forskellige perspektiver kan åbnes i relation til de andre elever i klassen og læreren, fordrer dette til elevens refleksive bevidsthed, og dermed til ungdomslitteraturens refleksionspotentiale,« skriver hun med afsæt i Thomas Illum Hansens litteraturpædagogiske tanker. »Hvordan kan undervisning i skønlitteratur bidrage til at realisere skolens formål og danskfagets formål,« spurgte Trine Hoelgaard sin problemformulering Det sker «gennem arbejdet med litterær fordobling i et velovervejet, åbent og bevidst fokuseret litteraturpædagogisk forum, for herigennem læres den refleksive bevidsthed, der er en nødvendighed for den videre ageren i samfundet, som i sidste ende er det skolen og danskfaget skal værne om,« lyder hendes konkluderende svar. På grund af genkendeligheden for de unge elever, har ungdomslitteraturen »et potentiale for at skærpe refleksionsrummet. Dermed mener jeg, at skønlitteratur, herunder også ungdomslitteratur, er et fantastisk indholdsvalg i danskfaget,« slutter Trine Hoelgaard

Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: I mødet med skønlitteraturen - om skønlitteraturens refleksionspotentiale