Lektorer på læreruddannelsen ved Københavns professionsskole Marianne Thomsen og Anna Kjær Tvilling har indstillet Martin Seid Olsen og Rasmus Christian Quaade til Lærerprofession.dk for deres bachelorprojekt med begrundelsen:
"Projektet er velskrevet, veldisponeret og yderst aktuelt, da det handler om at udvikle og styrke børns forståelse for data og statistik. I en verden præget af accelererende dataproduktion har vi brug for børn og unge som kan forholde sig kritisk og reflekteret til denne enorme mængde data. Med et imponerende kodningsarbejde og en forrygende formidling bidrager de to forfattere med vigtige didaktiske perspektiver på, hvordan vi kan engagere elever i datasamtaler og dermed understøtte deres mulighed for at udvikle ræsonnementskompetence, kommunikationskompetence og statistisk literacy og dannelse."
Projektet undersøger hvorfor det er afgørende at elever lærer at forstå og kritisk vurdere data, samt hvordan datasamtaler kan understøtte denne kompetence i matematikundervisningen.
Hent projektet her: Datasamtaler i matematikundervisningen.
Bachelorer: Sådan udvikler du elevernes evne til kritisk at vurdere og forstå statistik
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.