Stort set alle speciallærerne møder fysisk på arbejde, selv om store dele af det resterende samfund er lukket ned på grund af coronapandemien. Ni ud af ti underviser udelukkende fysisk på skolen, og det går hårdt ud over trivslen.
Næsten tre ud af fire af de 1.464 lærere på specialområdet svarer i en medlemsundersøgelse fra DLF, at de 'oplever øget følelsesmæssig belastning på nuværende tidspunkt sammenlignet med før coronapandemien'.
Undersøgelsen viser derudover, at flere end otte ud af ti speciallærere i høj eller i nogen grad er bange for at blive smittet af elever, mens syv ud ti er bekymret for at blive smittet af kollegaer.
"Der er ingen tvivl om, at vores medlemmer på specialskolerne er pressede over situationen. Mange af dem kan umuligt overholde retningslinjerne fra myndighederne, fordi de derved ikke ville kunne udføre deres job. Samtidig har de fulgt med i, hvordan resten af samfundet omkring dem er blevet lukket ned. Det er naturligt en stor belastning", siger Thomas Andreasen, der er formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i DLF, til dlf.org.
Nødundervisning vil kunne gøre hverdagen lettere
Speciallærerne er blevet bedt om at nævne fem tiltag i prioriteret rækkefølge, som bedst vil kunne lette deres hverdag.
DLF om åbne skoler: Brug muligheden for at gå over til nødundervisning
Her peger over halvdelen, nemlig 56 procent, på nødundervisning. Dernæst svarer 18 procent hurtig adgang test, mens 13 procent har resurser til rengøring som førsteprioritet. Andre 11 procent peger på resurser til mere personale, og tre procent har flere værnemidler som løsning.
Specialskole tyvstarter på coronatest for at kunne holde åbent
Ifølge undersøgelsen er kun en ud af ti lærere overgået til nødundervisning som følge af de retningslinjer, Undervisningsministeriet sendte ud den 12. januar i år. 84 procent af speciallærerne er ikke overgået til nødundervisning, mens fem procent har svaret "ved ikke".
Trivslen blandt eleverne har udviklet sig negativt
Også trivslen blandt eleverne er dalende. Halvdelen af de adspurgte lærere vurderer, at trivslen blandt eleverne har udviklet sig negativt eller meget negativt på grund af corona-situationen.
Du kan læse medlemsundersøgelsen via dette link:
Både elever og lærere på specialskoler er pressede på trivslen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.