Av mit øre

For nylig bidrog en overlæge fra Helsingør til læsedebatten ved at pege på, at særdeles mange børn hæmmes i deres sprogudvikling på grund af vand i ørerne.

Og faktisk er mellemørebetændelse den næsthyppigste børnesygdom her i landet. Flere end 70 procent af alle danske børn har haft lidelsen i løbet af deres første tre leveår.

Denne fine billedbog fortæller om den to-årige Joachims sygdomsforløb og behandling, og den er god, oplysende læsning for småbørnsforældre og småbørn, en godt forklarende erindringsopfrisker for de mange, der har haft dræn i øret, og en informativ fagbilledbog til indskolingen.

Forfatteren til bogen er både læge og mor, og begge dimensioner præger bogen positivt.

Bogen kan altså finde anvendelse i indskolingen, men den er primært en bog, som skolebibliotekaren skal gøre sundhedsplejersken opmærksom på.

Det er småbørnsforældrene og deres øreplagede børn, der er den primære målgruppe. Børnene får den alderssvarende historie, og forældrene får gedigen viden, ikke mindst i et opsamlende sidste afsnit, som er skrevet af ørelæge Britt Tommerup. Og en øget viden på det her område vil være en gevinst for læseundervisningens resultater.

Men som et efterskrift har jeg behov for at undre mig over øre-, luftvejs- og allergisygdommenes store vækst blandt nutidens småbørn samt især over, at fagbilledbøger som denne undgår at forholde sig til dette problem. Beror det på en Rockwool-effekt eller på en burbørn-effekt eller på en Kindermilchschnitte-effekt eller hvad?