Mor til autist: Kommunerne sparer lærernes tid til at udvikle børnenes sociale evner væk

”Jeg er bekymret for mine børns fremtid. Vi bor i Herning Kommune, der netop har fyret 33 ansatte på specialskolerne. Som mor til et specialbarn er jeg meget bekymret for konsekvenserne”, skriver Jeanette Kæseler Hoffmann i et læserbrev i Information. Hun peger på, at Herning ikke er ene om at spekulere i massive besparelser og forringelser for handicappede børn. ”Hvis børn og unge med autisme og andre handicap skal lære noget nyt, skal det give mening for lige præcis dem. Det kræver, at den voksne har haft tid til at lære barnet at kende. Hvis bevillingerne og tiden til dette arbejde skæres og minimeres yderligere, risikerer vi kun at udvikle specialbørnene til halve mennesker, der har lært en masse fra bøgerne, men som ikke kan være sammen med andre mennesker”.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

information.dk: Mor til autist: Min dreng betaler prisen for kommunernes urimelige besparelser på specialskolerne