At være lærer: Gave og opgave

I nogle lande, også Danmark, har man offent­lige skoler og private skoler, de private er oftest de bedste. Her i landet er vi så privilegerede, at vi også har offentligt støttede friskoler, hvor man ikke nødvendigvis griber opgaven anderledes an, men hvor man dog har mulighed for det.

I folkeskolen gennemlever vi en turbulent tid, en tid med hastige forandringer og nye udfordringer.

Så kunne det nok være dejligt at være fri fri for timetælling, arbejdsplaner, årsplaner, mødeplaner, strammende lektionsplaner, tvun­gen afspadsering, team-, fase-, lærer- og pædagogiske rådsmøder og må jeg være fri! fri som fuglen til at hæve sig over alt, som tynger. At mærke den oprindelige lyst til at få undervisningen til ikke blot at fungere, men at lykkes. Ikke at være fri for skolen, men at være fri til at lave skole.

Trænger du nu på en sådan baggrund til mental og moralsk oprustning, er dit lærerliv surt, vil det måske kunne hjælpe at læse denne bog, som er en friskolelærers og livs­nyders beretning, tanker og fremtids­­vi­­sio­ner om undervisning og (fri)skole hvis du altså ikke er så langt ude, at dens i nogen grad patetiske stil bare er for meget. Men har du gåpåmod tilbage, vil du kunne blive opløftet og fatte nyt mod på fremtiden. Og skulle du have fornemmet, at Grundtvig og Kold er på vej yt, gælder det ikke her.

Så det er rigtigt, som du bemærkede det allerede ved titlen: Det er nok ikke en bog for desillusionerede levebrødslærere, selv om de ville kunne have godt af at få læst teksten, men for hvem der med inderlig glæde kan synge med på »Lad dem lege i livstræets krone«.