Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

At røre sig – og blive rørt: En bog om bevægelse, fællesskab og faglighed

Bevægelse og krop  arbejder at styrke selvværd, trivsel og livskvalitet. Bogens budskab er at arbejdet med kropsbevidsthed skaber glæde ved bevægelse og dermed også grobund for en positiv bevægelseskultur.

Illustration: Forlaget/folkeskolen.dk
Jens Giehm Mikkelsen
Start debatten
11. juni 2025, kl. 08:38
Start debatten

Bevægelse og krop er en grundbog, der tager udgangspunkt i arbejdet med bevægelseskultur i den pædagogiske verden. Bogen er rettet mod pædagogernes arbejde med bevægelse, men også lærerne i skolen kan have glæde af den.

Fakta om Bevægelse og krop – i pædagogisk praksis

Forfattere: Grethe Sandholm og Flemming Oehlenschlæger Nørgaard

250 kroner

136 sider

Akademisk Forlag

Bogen tager afsæt i en holistisk tænkning, hvor det at arbejde med krop og bevægelse styrker selvværd, trivsel og livskvalitet og det at arbejde med kropsbevidsthed skaber glæde ved bevægelse og dermed også grobund for en positiv bevægelseskultur. Formålet er at skabe refleksioner over egen pædagogisk praksis, så det pædagogiske bevægelsesarbejde i hverdagen bliver en naturlig del af den pædagogiske kontekst.

Læseren får en god fornemmelse af, at teori og praksis hænger sammen, og den enkelte pædagog eller lærer gives gode betingelser for at forstå, hvordan sammenhængen på bevægelsesområdet er. Det giver anledning til, at man kan arbejde innovativt, tænke kritisk om egen praksis og derigennem være med til at udvikle en ny. Bogen opfordrer helt tydeligt til at finde nye veje og skabe dynamiske rammer til børn, unge og voksne.

Bevægelse og krop er opbygget i to dele. Første del er en gennemgang af vigtig teori om emnet, anden del giver en række praksiseksempler på den pædagogiske hverdag på fritidsområdet, i specialtilbud og på dagtilbud.

I første del arbejdes der med grundbegreber, pædagogisk idræt, bevægelsesmod og bevægelsesvaner, øvelser, sanseintegration, sundhed og didaktiske overvejelser. Afsnittene om grundbegreber, pædagogisk idræt og sundhed er helt centrale, da det er her, det teoretiske fundament tydeliggøres og giver dermed pædagogen og læreren en base, man kan tage med i rygsækken som en god indsigt til at arbejde videre med sammenhæng mellem teori og praksis. I denne del findes også en række refleksionsspørgsmål, der giver mulighed for dialog om de faglige udfordringer, som er forbundet med området.

Bogen er yderst velskrevet og giver anledning til diskussion og refleksion om bevægelse, kropsbevidsthed, livskvalitet, fællesskab, mødet mellem mennesker og læring gennem bevægelse. Det er en god og meget relevant grundbog på området og kan anbefales til pædagoger og idrætslærere og til studerende på læreruddannelsen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

At røre sig – og blive rørt: En bog om bevægelse, fællesskab og faglighed

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS