Tak for jeres vigtige projekter, og tillykke med priserne. Projekterne er meget, meget forskellige: Josefine Køhrsen og Helle Videbæk med At åbne elevernes ører for lydfortællingen, Helle Jørgensen med Diagnostisk matematik og Josephine Møllenbach med Skam og med Skam får eleverne rødder og fødder. Men projekterne har noget meget centralt til fælles. De kan understøtte, at det enkelte barn kan opleve sig som en del af noget større. De viser, hvordan lydfortællingen, den diagnostiske undervisning og en unik ungdomsserie som Skam, kan muliggøre, at en gruppe børn eller unge sammen med en lærer, etableres som et læringsfællesskab. Det vil sige. at der skabes forbindelse mellem de enkelte individer, idet de er stemt omkring et indhold, der bliver et fælles tredje. Lydfortællingen, den diagnostiske undervisning og Skamhar alle potentiale til at blive den stemmegaffel, som parterne stemmes i forhold til.
Hep hep for lydfortællingen, fordi den styrker børnenes forestillingsevne. Så de kan være bevidste medskabere af den verden, de drømmer om.
Skolen skal bidrage til, at børn har det godt, og at de efter endt skolegang både har mod på og er i stand til at bidrage til samfundsfællesskabet. Det kræver, at de har haft mange erfaringer af at være værdifulde i reelle fællesskaber, hvor vi er sammen om noget betydningsfuldt, nemlig at blive klogere på hvad verden er og indeholder, og hvem vi selv er, og hvad vi indeholder. Disse tre bachelorprojekter gør os klogere på konkrete veje i undervisningen, der kan understøtte, at dette lykkes. Derfor ønsker jeg ikke blot jer tillykke, men os alle.
At opleve sig som en del af noget større
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.