At lede pædagogisk

I indledningen tegnes det lidt dystre perspektiv, 'at manglen på anerkendt og kompetent ledelse af skolens pædagogiske arbejde på sigt vil give anledning til udvikling af en udbredt krise i skolen'.

Sætningen fik mig til at mindes en overhead, hvor der stod: Al udvikling forudsætter afvikling af indvikling. Det skaber bogens læsevejledning løfter om, og den indfrier dem for den motiverede læser.

Der indledes med det kunstgreb at konvertere pædagogisk ledelse til at lede pædagogisk. Omformuleringen fra begreb til handleverbum peger direkte mod, hvordan og på hvilket værdigrundlag lederen handler. I det følgende afsnit eksemplificeres ledelsens pædagogiske, praktiske og didaktiske kompetencer med mange gode analyser, ideer og sætninger til lederens selvransagelse.

Med udgangspunkt i de 12 SKUP-skolers forskellige ledelser uddrages opskrifter på den pædagogiske udviklingsplan. Hvilket er noget andet end virksomhedsplanens regnskabspligtige øvelser, de pædagogiske dage til udvikling af en fælles platform eller som led i at styre sin kultur og endelig udviklings- og gruppesamtaler som middel til at gøre skolen til en lærende organisation.

I afsnittet om vejledning af egne medarbejdere tages et tabubelagt emne op. Der gives direkte anvisninger mundende ud i forslag til samtaleøvelser, som nærmer sig kollegial supervision.

Bogen slutter med en gennemgang af de modstande, SKUP-lederne er stødt på. Også de får gode ord med på vejen.

Bogens sidste sætning er et udsagn om en væsentlig kvalitet ved en tidligere skoleleder: Han blandede sig ikke i det pædagogiske arbejde ...

Læst i enrum, drøftet med kolleger og medarbejdere og omsat i praktisk personlig afprøvning kan denne bog blive en guldgrube for den leder, der vil blande sig. Et universalværktøj til lederværktøjskassen, som nogen ville sige.