At forske i pædagogisk praksis

Målgruppen for denne bog er ikke lærerstuderende eller lærere, der blot har et ønske om at undersøge egen praksis. Målgruppen er snarere lærere, der for eksempel er i gang med en pædagogisk diplomuddannelse, eller seminarielærere, der er i gang med større udviklingsprojekter, der nærmer sig egentlig forskning.

Det ville være at skyde over målet at indregne lærerstuderende som målgruppe - ikke engang når de skriver deres bacheloropgaver. Dertil er den for svær og på en måde også for grundig i sin tilgang til det stof, der præsenteres.

Bogen er en grundig præsentation af den forskningsretning og -metode, der sammenfattes som symbolsk interaktionisme. Bogen er inddelt i tre dele: Første del er Hilary Radnors præsentation af den symbolske interaktionismes teoretikere, anden del er hendes bud på anvendelse af teorierne, og tredje del er et grundigt - eksemplarisk - bud på forskningspraksis belyst gennem en dialog mellem forsker (forfatteren) og en ph.d.-studerende i en vejledningssituation.

Som læser får man mulighed for en god forståelse af de grundbegreber, der er i spil inden for forskningsretningen symbolsk interaktionisme: Forståelse, intersubjektivitet, livsform og sproget som betydningsbærer og betydningsformende for praksis og omverdensforståelse. Man præsenteres for et godt udvalg af de store baggrundsfigurer inden for forskningsretningen: G.H. Mead, H. Blumer, A. Schutz, også L. Wittgenstein og hans tanker om sprog præsenteres.

I bogens anden del får læseren indblik i et par konkrete projekter, der virker som instruktive eksempler på, hvordan egentlig forskningsdesign opbygges og håndteres i brug.

Som læser er man glad for endelig at få en bog, der baserer sig på den særlige indfaldsvinkel og metodik, der benævnes symbolsk interaktionisme. Denne metode er ikke introduceret for et bredere publikum før. På den måde er det et spændende værk, der fortjener læsere! Særlig hvis de efter endt læsning husker, "at det er mennesker, der skaber forandringer, ikke samfundsvidenskabelige forskere". Omskrevet til det pædagogiske felt ville citatet lyde således: "Det er lærere, der skaber forandringer, ikke forskerne omkring dem". Og det er jo nok værd at huske i disse tider, hvor ord som evidens også er en del af vores samfundsskabte virkelighed.