Brobygning er et tilbud til de unge i 9. og 10. klasse om at afprøve en ungdomsuddannelse på egen krop. Men bogen her bruger ordet metaforisk, og metaforen brobygning signalerer kontakt, bevægelse, sammenbinding og relationer mellem vejledningens involverede parter: de unge, vejlederen, institutionen og virksomhederne. Herved kommer bogen både praktisk og teoretisk vidt omkring.
Forfatterne er to praktikere, begge udøvende vejledere, og to teoretikere, begge undervisere ved vejlederuddannelsen. Bogen udgør derfor ikke en helstøbt enhed, men de seks kapitler giver forskellige vinkler på begrebet brobygning og belyser hinanden uden at være samskrevet.
Brobygning på en handelsskole og mellem erhvervsskoler og virksomheder beskrives, og der gives mange ideer og konkrete redskaber til at udvikle denne indsats. På det mere teoretisk-reflekterende plan fortælles om brobygning som relation mellem vejleder og en gruppe studerende på læreruddannelsen, som er i et gruppevejledningsforløb. Og til spørgsmålet om forældreinddragelse i vejledningen er der også en teoretisk tilgang. Skal forældrene på kursus i uddannelsessystemet for at blive hjælpevejledere, eller skal der fokuseres på forældrenes egne karriereerfaringer og kendskab til den unge? Forfatteren kommer her omkring vidensbegreber og poststrukturalistisk tænkning samt karrierelæring og karriereudvikling. Et sprogligt tungt kapitel, men bestemt med pointer.
Bogen vil bidrage til udvikling af vejledning omkring brobygning. Den kan udfordre vejlederne, og vejlederne kan inddrage den i deres samarbejde med lærerne omkring vejledningsindsatsen.
At bygge bro i vejledning
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.