Asylpædagogik får det svært i folkeskolen

Professor i pædagogik Jan Kampmann fra RUC står bag den nye rapport "Asylpædagogik i Røde Kors" i samarbejde med lektor Signe Hvid Thingstrup, UCC, forskningsassistent Fina L. Vilholm, RUC og leder af Pædagogisk Enhed i Røde Kors, Henrik Bang Pedersen.

"Udfordringen i alle principperne er, at de signalerer en intention, som går imod nogen af de tendenser, som i øvrigt ses i skolen i dag," konstaterer Jan Kampmann.

Syv principper om asylpædagogik offentliggøres i dag

Kollision med den danske skolemodel

Kampmann mener, at asylpædagogikken støder sammen med den danske folkeskolemodel.

"Det mener jeg på to måder. Man forsøger i asylpædagogikken i langt højere grad, end jeg synes, jeg kan se i folkeskolen, at tage udgangspunkt i børnenes nysgerrighed. I det almenpædagogiske landskab i folkeskolen bliver børnenes egen motivation mere og mere nedprioriteret i forhold til, hvad der er foruddefineret. Den anden side er, at asylpædagogikken går imod, hvad der sker i skolen i dag", siger Jan Kampmann.

"Der er en enormt provinsiel tilgang, hvor det eneste, vi kan få øje på, er dansk og danskhed, og at vi danskere skal kunne udkonkurrere de andre. Det bliver en enormt monokulturel besættelse af, hvad det danske er. Med asylpædagogikken prøver man at sige, at vi bliver da alle sammen klogere, hvis vi åbner vinduerne og begynder at interessere os for, om tingene ser ens ud andre steder", mener Jan Kampmann.

Asylpædagogik er udfordring i folkeskolen

Anna Bondo Nielsen er folkeskolelærer på Østervangsskolen i Roskilde Kommune. Hun anerkender asylpædagogik for at være "supergode principper", som burde ligge til grund for undervisningen i folkeskolen. (redigeret 4/5-2017 15:33).

"De steder, hvor børnene bliver sluset direkte ind i en folkeskoleklasse, må det være meget svært at leve op til den her asylpædagogik," siger Anna Bondo Nielsen.

"I Roskilde Kommune er vi dog så heldige, at vi stadig har modtageklasser. Jeg kan se den store udfordring i at få flygtningebørn sluset ind i den almindelige folkeskole og at kunne tage højde for asylpædagogikken", tilføjer hun.

Kollega: Vent med det faglige indhold

Giana Stepanian har undervist i et par måneder på Østervangsskolen. Før det var hun ansat på en af asylskolerne i Røde Kors. Giana Stepanian er mere optimistisk på asylpædagogikkens vegne end sin kollega Anna Bondo Nielsen.

"Man skal i folkeskolen ikke komme med det faglige som det første. Man skal først skabe forståelse, så eleverne er i trygge rammer og har tillid til læreren. Når man har skabt en tryg atmosfære, og de respekterer dig og hinanden og anerkender sig selv, kan må gå i gang med det faglige," lyder hendes opfordring.

"Derfor kan jeg sagtens bruge de syv asylpædagogiske principper i folkeskolen. Udfordringen er, at i folkeskolen handler det om undervisningen, skolen og det faglige. Men det er stadigvæk flygtningebørn med alle mulige traumer, og når de er hos os, handler det meget om skolen," siger Giana Stepanian.

Få konkrete råd til folkeskolelærerne

Det er svært for både lærere på asylskoler og forskere at give gode råd til, hvordan lærerne i folkeskolen bør implementere asylpædagogik.

Jens Kynde er lærer på Røde Kors Skolen i Jelling, hvor han underviser de ældste elever.

"Jeg har et par gode venner, som er i folkeskolen, og de har det svært, når flygtningebørnene kommer. Det taler om konflikter, det er svære vilkår, flygtningebørnene bliver budt i folkeskolen. Det er vanskeligt at give råd. Men et råd kunne være: giv tid og prøve at holde af," konstaterer Jens Kynde.

"Jeg er glad for, jeg ikke er lærer for en klasse med nyankommne syriske flygtninge. For det er svært at få dem presset ind i det rigide system med målstyring," siger han.

Professor Jan Kampmann har en konkret opfordring til folkeskolelærerne:

"Jeg vil appellere til, at lærerne får mere tiltro til og generobrer respekten for deres egen faglige dømmekraft og forsøger at forfølge den, fastholde den, kollektivisere den og dermed insistere på, at de er nærmest til at vide, hvad der er rigtigt".