- astronomi for begyndere
Af Harry Ford
39 sider, 178 kroner
Høst & Søn
Hvis man skulle pege på noget, hvor denne bog skiller sig ud fra andre astronomibøger, er det de mange forslag til fremstilling og brug af småapparater og modeller. Der laves for eksempel en rimelig god måne- og planetkikkert, en kvadrant, en model af solen og planetsystemet og en model af stjernebilledet svanen.
Elever på 11-12 år vil kunne klare de manuelle aktiviteter, og den alder skal de også have for at læse den teoretiske del, som især knytter sig til umiddelbart observerbare himmelfænomener fra månen til galaksen.
Skønt bogen hedder 'Stjernekigger', er den ikke til megen hjælp for begynderen, der vil ud at finde stjernebilleder. Hverken den korte instruktion eller det aftegnede stjernekort vil kunne afværge en skuffelse.
Astronomi er i almindelighed ikke farlig, solobservation er imidlertid en alvorlig undtagelse. Man må ikke kigge direkte på solen og slet ikke gennem en kikkert. Her i bogen laves en projektion af solen med en prismekikkert, hvor man kan se solpletter. Det er den rigtige og ufarlige måde at gøre det på.
Gunnar L. Clausen
Astronomi
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.