Askepot

»Askepot« kan holde til lidt af hvert både i historien og som historie. Eventyret om hende fortælles i alle verdensdele og til alle tider med solid lokal- og tidskolorit, og vi har historien om den renfærdige og undertrykte pige, der høster retfærdighedens frugt, inde under huden, lige fra pigen hos Brødrene Grimm til Cindy Fucking Rella-pigen i »Pretty Woman«.

Nu kommer hun så i en charmerende art deco-version, oversat til mundgodt dansk og med stilsikre illustrationer med rødder i dekadencens 1920ere og 30ere.

Tiden oser af sorgløshed og mafia, og den kære Gretas (Askepots) gode, men nærsynede og distræte far forblændes af en koldhjertet kvinde med døtre. Han er så langt ude, denne far, at han smilende tror, at Askepot er et kærligt kælenavn, og derfor bruger det selv.

Men selvfølgelig: det går, som det skal i historien; Askepot får sin prins, og ganske moderne beholder hun sit nye »kælenavn«.

I modsætning til Grimms barske slutning, hvor den onde må danse sig til døde i glødende sko, ser vi dog her en slutning, der passer til tiden: søstrene inviteres med til bryllup, for Askepot er kærlig og bærer ikke nag. Hver tid sin Askepot og sin moral.

Bogen her kan være en god anledning til, at billedkunst- og historielæreren i de større klasser kigger på art deco-perioden, men dansklærere på ethvert trin kan finde anvendelse for denne historie både som separat læsning, som motivisk læsning og blandt de ældre elever måske som optakt til, at de laver deres egen billedbog med tekst og illustrationer, der er afpasset efter en bestemt periode; en hippie-Askepot, en punker-Askepot, en rap-Askepot eller den onde: en Askepot for en aften-Askepot