Spar 30 %

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Internetsiden www.spar30.dk er i grunden en rigtig god idé. Hensigten er at oplyse om, hvilke butikker der har de bedste tilbud. Varer, hvor man kan spare 30 procent eller derover på den oprindelige pris, er medtaget på siden. Siden blev stiftet, da en ven af ophavspersonen efterspurgte en webside, der oplyste om tilbud på bleer. Der er mange forskellige kategorier, man kan søge under, såsom cykler, dagligvarer, baby- og børneartikler og meget mere. Landet er inddelt i amter, så man nemt og bekvemt kan finde billige varer i sit eget område. Siden er overskuelig i sin opbygning og har et flot design. Man tilmelder sig og opretter en brugerprofil, hvor man vælger amt og kategorier, og får så via mail tilbud fra butikker i de kategorier, man har krydset af. Det lyder jo godt og velorganiseret, men vores søgning efter tilbud på cykler i vores amt gav ikke resultat, og selv da vi udvidede søgningen til at omfatte hele landet, var der ingen cykler med 30 procents besparelse. Ved børneartikler var der heller ikke meget, i vores amt var kun to butikker repræsenteret, den ene dog med adskillige gode tilbud. Det kan undre os, at ikke flere butikker har benyttet sig af denne smarte markedsføring. I øjeblikket har kun 35 forretninger tilmeldt sig, og det er næppe nok til at få en helt velfungerende side. Måske har Spar30 selv fået øjnene op for problemet, i hvert fald tilbyder man i øjeblikket butikkerne en gratis prøveuge og en fireugersrabat på 60 procent for netbutikker og 50 procent for de fysiske butikker. Lad os håbe, at det får flere butikker til at melde sig, så vi fremover ikke skal søge forgæves på siden.

Følg med i de kendtes liv

»Nu får de hinanden«

»Se, hvordan de bor«

»Hjemmet er klart nyd den prægtige udsigt«

»Kig med, når parret indretter deres nye bolig højt over byens tage«

»Familieforøgelse i vente. De kommer til at ligne deres mor«

Overskrifterne lyder bekendte, men hvilken historie er mon bag? Hvem får hinanden? Hvilken slægt bliver ført videre? Her har vi en enestående chance for at følge med i parrets liv på helt tæt hold. Et webkamera er sat op i 150 meters afstand fra parrets bolig, og hvert 15. sekund tages et billede af boligen. Og parret hvem er de kendte, der danner par? Vi taler her naturligvis ikke om noget så banalt som en forlovelse mellem en kronprins og en kommende dronning, men om et fænomen, der har fået sin egen hjemmeside, sit eget laug, og som får folk til at drage til byen og sidde parat med kameraer i timevis for at blive de første, der får billedet af hovedpersonerne: storkene i Danmark.

Storkene i Dannmark har deres egen hjemmeside.

På www.storkesiden.dk kan man følge med i storkenes liv, her er direkte optagelser fra deres dagligdag, henvisninger til historiske oplysninger, links til internationale storkesider med mere. Naturligvis er der også et billedgalleri.

Som appetitvækker følger her et uddrag af overskrifterne i år 2003:

Som det ses, står overskrifterne på storkesiden ikke tilbage for overskrifterne i »Kig ind«, »Se og Hør« eller »Her og nu«. Her loves præcis så megen spænding som i ugebladenes reportager.

Se i øvrigt www.billed-bladet.dk eller www.sh-online.dk/ for oplysninger om andre kendte danskere.

Storken 2003

19-05-03 Storken set ved Filskov

15-05-03 Storkene i Ribe parrer sig flittigt

14-05-03 Enlige storke venter på mager

14-05-03 Håb om storkeunger i Ribe

13-05-03 Storken sidder på bondens tag i

Bedsted

13-05-03 Ribe-storken har fået en mage

12-05-03 To storke på besøg

12-05-03 Storkepar set ved Løvlund

12-05-03 Stork nummer to er landet i Ribe

07-05-03 Storken landet i Thy

23-04-03 Storken mangler stadig en mage

23-04-03 Atter stork i reden i Rudbøl

17-04-03 Stork nummer to er landet

16-04-03 Stork nummer to landet i Ribe

04-04-03 Storken kom ikke

30-03-03 Storkevin til pølsemanden

28-03-03 Så kom storken endelig til Ribe

27-03-03 Ribes stork er landet i reden

26-03-03 Årets første stork i Ribe er ringmærket

24-03-03 Storken er landet i Ribe

22-03-03 Storkevenner venter spændt på

Ribes stork

21-03-03 Ribe er klar til storken

16-03-03 Storken hvilede på bondens tag

12-03-03 Storken er kommet

12-03-03 Storken set ved Højer