Økonomi på plads

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der faldt kun småpenge af til kommunerne, da regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) nåede frem til et forlig om kommunernes økonomi i det kommende år.

Kommunerne får tre milliarder som kompensation for indtægtstab på grund af skattereformen, og yderligere 650 millioner, som først skulle have været udbetalt i 1998.

Til gengæld bliver kommunernes månedlige indbetaling af kildeskat til staten rykket 25 dage frem, og da det drejer sig om cirka fire milliarder, bliver facit, at kommunerne ikke får ekstra midler tilført.

Men det bliver alligevel til en lille stigning i kommunernes aktivitetsniveau. De har fået lov til at bruge tre milliarder, der var i kommunekasserne i forvejen.

Pengene er ikke øremærkede, så der er ingen garanti for, at pengene kommer skolevæsenet til gode, men regeringen og KL anbefaler, at indkøbene af tidssvarende edb forøges gradvist, så kommunerne når op på at anskaffe 12.500 nye pc'ere om året i 1999.