Tilbage til GAMLE dyder

Ind med morgensang, ud med de adfærdsvanskelige børn, lyder nogle af de bud, de konservative har på en bedre folkeskole

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Spanskrøret skal ikke genindføres. Men det skal til gengæld gamle dyder som præcision, moral, lektier og karakterer. Det fik journalisterne at mærke, da Det Konservative Folkeparti for nylig fremlagde sine visioner for en bedre folkeskole:

- Klokken er nu 13.30, og vi går i gang. Præcision er jo som bekendt en dyd, sagde Frank Dahlgaard, uddannelsespolitisk ordfører for de konservative. På den måde lykkedes det ham at få sagt både velkommen og slå en tone an, som karakteriserede en god del af oplægget.

Et udpluk af den lange liste over ændringer, som Frank Dahlgaard gerne vil gennemføre, lyder:

Morgensangen skal genindføres, timerne skal være fem minutter længere, enhedslærerprincippet og samordnet indskoling skal afskaffes. Klassekvotienten skal hæves fra 18,4 til 21, og eleverne skal have karakterer i alle fag fra 3. klasse.

Argumenterne for det er de samme som for de øvrige ændringer på den lange liste: gode, gammeldags dyder skal tilbage i folkeskolen. En højere moral, hårdere arbejde og mindre misforstået frihed til børn og lærere.

Listen fortsætter:

Lektier og hjemmearbejde skal være naturligt fra 1. klasse. Derudover skal lærerne lave handlingsplaner for skole-hjem-samarbejdet hvert år. Der skal fra centralt hold laves præcise mål for, hvad eleverne skal kunne i alle fag ved afslutningen af hvert klassetrin. Flere timer i dansk og regning på de mindre klassetrin og flere timer i historie og geografi. Modersmålsundervisningen skal afskaffes, og de adfærdsvanskelige børn skal ud af skolen.

- Det er at gøre de adfærdsvanskelige elever en bjørnetjeneste at beholde dem. De ødelægger det for andre - og de selv får ikke noget ud af skolen, sagde Frank Dahlgaard.

Men han ønskede ikke at fortælle, hvor eleverne så skulle hen. Han henviste til Undervisningsministeriet, der er i gang med at undersøge, hvor mange elever det drejer sig om.

En computer til hver elev

Endelig vil Frank Dahlgaards parti satse kraftigt på opbygningen af informationsteknologi. Fra 4. klasse skal eleverne have hver sin computer, skolerne skal have lokale netværk, adgang til databaser - og lærerne skal i høj grad efteruddannes i informationsteknologi. Men det betyder ikke mere efteruddannelse.

- Vi har ikke sat penge af til ekstra uddannelse. Der er 34 timer om året per lærer, og det må være nok. Så må man droppe nogle af kurserne i teoretisk pædagogik og lignende, sagde Frank Dahlgaard.

Skolelederne skal have højere status - og højere løn. De skal i større grad have arbejds- og ansættelsesvilkår, der minder om det private erhvervsliv. Men heller ikke her følger der uddannelse med.

Det Konservative Folkeparti har regnet ud, hvordan pengene til alle ændringerne skal skaffes. 2,9 milliarder kroner skal hentes ved at sætte klassekvotienten op til 21. Derudover skal Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation afskaffe arbejdstidsaftalen. Det vil skaffe 300 millioner kroner til projektet. Endelig skal niveaudelingen genindføres. Det vil medføre en besparelse på 75 millioner. De tre punkter giver tilsammen besparelser for 3,3 milliarder, og der skal bruges omkring 3,1 milliarder til omlægningerne.

Så oven i alle de konservative goder, der skal komme ud af oplægget, regner partiet også med at spare nogle millioner kroner.

Lis Lyngbjerg Steffensen er freelancejournalist.

Powered by Labrador CMS