Ny pressechef i Undervisningsministeriet

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Journalist Nicolai Kampmann tiltræder den 1. oktober jobbet som ny pressechef i Undervisningsministeriet. Han afløser Michael Rask Pedersen, som forlod ministeriet i august. Med Michael Rask Pedersens afgang i august benyttede undervisningsminister Ulla Tørnæs lejligheden til at omorganisere ministeriets informationspolitik. Første skridt var ansættelsen af Dorthe Lysdal Sørensen som ministerens egen personlige presserådgiver eller spindoctor om man vil.

Nicolai Kampmann bliver således med al sandsynlighed ansvarlig for det samlede pressearbejde i ministeriet, mens Dorthe Lysdal Sørensen mere koncentrerer sig om ministe­ren personligt. Den endelige arbejds­for­­de­ling er dog end­nu ik­ke afgjort. Det er en af de opgaver, som kommer til at stå øverst på dagsordenen, når den nye pressechef indtager jobbet om en måned.

Powered by Labrador CMS