I skole med Grundtvig

I skole med Grundtvig

Tag med, når Grundtvigsk Forum afholder et spændende seminar om Grundtvig for lærere, ledere og bestyrelsesmedlemmer fra friskoler, efterskoler og i folkeskolen. For hvad nu, hvis Grundtvig har ret i, at mennesket ikke er et ’hvad’, men et ’hvem’? Og hvad hvis han også har ret i, at fremtiden aldrig helt er til at forudsige og kontrollere? Hvordan skal vi så lave skole? Mød blandt andet Mette Sanggaard Schultz, Keld Skovmand og Peter Bendix Pedersen. På todages-seminaret dykker vi dybere ned i Grundtvigs tanker om menneske, skole og liv og forholder os til tankerne med vores nutidige briller. Vi vil ikke kun få et greb om, hvad Grundtvigs egne skoletanker gik ud på, og hvad ’den grundtvigske skoletradition’ er for noget. Vi vil også sætte ’det grundtvigske’ til diskussion i forhold til skolen anno 2019: Hvordan skal det formuleres i dag? Hvor er der gods at hente, hvad må kasseres eller formuleres på ny? Ideen er altså ikke at lade Grundtvig give svaret på, hvordan vi skal drive skole i dag, men at lade de grundtvigske skoletanker åbne sig for en aktuel diskussion af skolen. Seminaret er velegnet både for Grundtvig-kendere og for dig, der gerne vil have en grundig introduktion til det grundtvig-koldske. Læs mere om seminaret og se det fulde program på vores hjemmeside.

Start dato: 13. september 2019
Slut dato: 14. september 2019
Hjemmeside: http://grundtvig.dk/i-skole-med-grundtvig/
Pris: 1600 kr.

Oprettet: 23. april 2019