Folkeskolens leder:

Fundamentalt

Underrubrik

Publiceret

'Hvem er bedst? Overlæreren i tysk, der på 29. år kører undervisningen på rygraden - giver eleverne næste side for i bogen fra 1971 og bøjer dagens verber? Eller den nyuddannede tysklærer, der med den nye folkeskolelov i hånden selv laver opgaverne til eleverne om Berlins nye udlændingepolitik, finder tyske homepages om emnet på internettet, som børnene skal oversætte, og samtidig samarbejder ihærdigt med dansklæreren og historielæreren om den tværfaglighed, loven gerne vil have?'

Sådan lød indledningen på Det Fri Aktuelts leder under overskriften 'Løn-fundamentalisterne i folkeskolen' efter DLF's kongres.

Lærerne er dybt konservative, mener Det Fri Aktuelt. 'Når der tales om decentral løn, om intervalløn, om fleksløn, om resultatløn - og hvad lønsystemerne ellers er kaldt - så er hensigten jo at få en bedre fungerende offentlig sektor', forklares det. 'Det drejer sig om 'at fastholde medarbejderne - også de dygtige - og at belønne engagementet og kvaliteten'.'

Måske er man på arbejderbevægelsens dagblad ikke klar over det, men faktisk er det ikke ved overenskomstforhandlingerne, det bestemmes, om en skole har råd til nye tyskbøger og tilslutning til Internettet. Og lederskribenten kan tilsyneladende ikke fatte, at lærerne insisterer på, at der skal være sammenhæng mellem skolens indhold og lærernes muligheder for at gennemføre undervisningen.

Derfor er afvisningen af individuel aflønning så massiv. Lærere kan ikke konkurrere med hinanden om at få mest i løn samtidig med, at de arbejder sammen om at skabe høj kvalitet. Og kvalitet i undervisningen er ikke afhængig af lærerens alder, men af, om lærerne - hver for sig og samlet - har tryghed til hele tiden at være i dialog med problemfyldte situationer. Kvaliteten er afhængig af, om lærerne gennem hele arbejdslivet kan bruge de fælles erfaringer og forholde sig åbne og undersøgende til skolehverdagens faglige og menneskelige udfordringer. Hvis det ikke sker, bliver undervisning bare et job og ikke en professions-karriere.

Den amerikanske uddannelsesforsker Milbrey McLaughlin opregner i bogen 'Building of professional culture in schools' en række kriterier, som skal til for at sikre professions-karrieren: Skolen skal have ressourcer og undervisningsmidler, som står i forhold til en undervisning af høj kvalitet. Skolen skal have et arbejdsmiljø, hvor lærerne har fælles mål og en kollektiv følelse af ansvar. Og kollegialiteten skal være den ressource, der udvikler nye ideer, og samarbejdet skal motivere til didaktiske undersøgelser.

En sådan skole er orienteret mod problemløsning og udvikling, og derfor har den både brug for unge lærere med gåpåmod og ældre lærere med erfaring og overblik. Og deres samarbejde vil blive ødelagt af individuel konkurrence om tillæg.

Det er ikke løn-fundamentalisme. Det er noget fundamentalt for skolens indhold.

En vedvarende vidensskabende arbejdsindsats skal aflønnes efter et anciennitetsprincip for at kunne fastholde de dygtige og erfarne medarbejdere.

Men det forhindrer ikke, at fagforeningen også laver aftaler om betaling for nye arbejdsopgaver og særlige funktioner.

-th

Skolens arbejde skal ikke ødelægges af individuel konkurrence om løntillæg

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Powered by Labrador CMS