Skolemælk-ordning vil levere frugt til børnene

Efter sommerferien vil skolebørn kunne melde sig til at få et dagligt stykke frugt sammen med skolemælken. Det er Dansk Landbrugs Grovvareselskab, der er gået i samarbejde med Mejeriforeningen om initiativet.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tidligere undersøgelser har vist, at under 10 procent af skoleeleverne har frugt med hjemmefra hver dag, og det tal håber man at kunne hæve ved at gøre frugten mere synlig og tilgængelig på skolerne, skriver Fyens Stiftstidende i dag i sin netudgave.

Det vil koste 200 kroner tre gange om året at være med i ordningen, hvor DLGs datterselskab Agrova vil sørge for skiftende frugtudbud til eleverne. Abonnementsordningen er sat i gang på 38 skoler, og vil efter sommerferien blive udvidet til samtlige de 1200 skoler, hvor Mejeriforeningen/Arla Foods i dag tilbyder skolemælk.