For lidt efteruddannelse i natur og teknik kan risikere at blive fagets død. Vi er absolut på den gale vej, mener Bo Hildebrandt, der er formand for Natur og Teknik Forum, et samarbejde mellem de faglige foreninger for geografi, biologi og fysik/kemi.

I 1994-95, hvor natur og teknik lige var blevet indført med den nye folkeskolelov, var der et kæmpe udbud af korte kurser i faget, men allerede året efter var det reduceret kraftigt, og i dag ser det skralt ud.

- Der er katastrofal mangel på kurser i dette fag. Lige nu er der fokus på dansk og læsning på de yngste klassetrin, og så glemmer man fuldstændigt naturfagene, siger Bo Hildebrandt.

Han fremhæver, at natur og teknik ellers er et fag, som de fleste lærere kommer til at undervise i. Mange dansk- og matematiklærere får faget, fordi man dyrker få-lærer-princippet, og fordi natur og teknik er et fag med kun få ugentlige timer. Men for at det skal fungere, må lærerne have et fagligt input.

Bo Hildebrandt håber, at Timss-undersøgelsen måske kan sætte gang i efteruddannelsesudbudet, ligesom man har set det efter læseundersøgelsen.

- Det er klart, at der er ting, vi kan gøre bedre i undervisningen, nu skal vi bare finde ud af hvilke. Sådan at vi for eksempel kan få pigerne mere med. Naturfagene skal gøres nærværende og spændende. Hvis eleverne allerede på de yngste klassetrin oplever relevante forsøg og målinger, de kan relatere til deres hverdag, så bliver de interesserede. Men hvis faget er for tørt, så står flere af dem af. Ofte klager eleverne over, at de ikke kan se sammenhængen i tingene. Dét skal vi hjælpe dem med.

- Kursusudbudet skal også være bedre. De korte kurser på tre til fire timer, som nogle lærere fik i 1994-95, er slet ikke nok, mener Bo Hildebrandt.

Inden for matematik vælter kursustilbuddene og interessen for kurserne til gengæld frem ifølge formanden for Matematiklærerforeningen, Lene Christensen. Specielt kurser i den nye læseplan og i de nye prøveformer er der stor interesse for.

- Flere lærere bliver også bedt om at tage på kursus af deres skoleleder, og det er udmærket. Den mundtlige prøve er den primære årsag til, at lærerne kommer på kursus, men også kurser om almindelig tilrettelægning af undervisningen møder stor interesse. Derfor håber jeg på, at fokus i undervisningen fremover vil blive flyttet væk fra klasseundervisningen og mere over på, at eleverne selv er aktive, for så lærer de bedre, siger Lene Christensen.

Naturfag kræver forklaring

På Danmarks Lærerhøjskole (DLH) i København bekræfter man den store interesse for efteruddannelse i matematik. Faget er Lærerhøjskolens næststørste fagområde, og sådan har det altid været. Især årskurserne fylder, men den nye læseplan og de nye prøveformer har også givet mange kortere lokale kurser.

- Der er stor interesse og stor usikkerhed hos matematiklærerne for alt det nye. Derfor er der stadig brug for fokus på området, men vi behøver ingen panik som den, vi har set inden for læseområdet, siger Henning Bentzen, der er ledende pædagogisk konsulent på DLH i København.

Her er der også flere ph.d.-studerende i faget matematik.

I Timss-undersøgelsen blev eleverne spurgt, om de synes, det er vigtigt at lære matematik og naturfag. Eleverne mener, det er meget vigtigt for deres fremtid at lære matematik, men de kan ikke se betydningen af naturfag.

- Det er beklageligt, og vi må blive bedre til at forklare og vise, hvad det naturvidenskabelige kan bruges til. Hvis vi ikke kan dét, må vi afvikle det helt, siger Henning Bentzen og fremhæver Eksperimentarium som et flot eksempel på, hvordan man viser betydningen af det naturvidenskabelige.

Kun få kurser i natur og teknik

- 1995 var natur og teknik topscorer både med antal årskurser på DLH og korte lokale kurser, men allerede året efter var udbudet faldet betydeligt.

- Når et nyt fag skal etableres, ser vi altid en stor indsats, men man kan beklage, at det går så hurtigt over igen. Det er kænguru-pædagogik at hoppe på den måde. Når en læseundersøgelse viser, at det ikke står godt til med læsning, så vælter læsekurserne frem, og hvis matematikundersøgelsen havde været værre, end det nu er tilfældet, så ville vi mærke det tydeligt. Søgningen er meget påvirkelig af samfundsdebatten, siger Henning Bentzen.

Hvis man ser på natur og teknik, er der i dag kun en tredjedel af de kurser, der var, da faget blev indført.

- Der er fundet et kursus-leje, der svarer til fagets udbredelse i skolen. Men jeg vil ikke dermed sige, at det er blevet tilgodeset nok, siger Henning Bentzen.

På DLH er der natur og teknik-kurser udbudt på forskellige klassetrin - fra børnehaveklasse til 2. klasse og fra 3. til 6. klasse. Desuden er der kurser i specielle emner inden for faget.

De lokalt baserede kurser derimod er faldet kraftigt i antal.

Det siger dog ikke nødvendigvis meget om lærernes interesse, for det er skolelederne eller nogle steder forvaltningerne, der prioriterer ønskerne.

Decentraliseringens skyld

Søgningen til DLH er størst for målsætningskurser om skolens udviklingsplaner, selvevaluering og skoleevaluering, lærerteam og lærerrolle. Dernæst kommer kurser i informationsteknologi, og læsning fylder også stadig meget.

Henning Bentzen fortæller, at der er stor interesse for både matematik og fysik og kemi, rimelig interesse for natur og teknik, hvorimod geografi og biologi er kommet i klemme.

- Problemet for hele efteruddannelsen er, at den enkelte skole ikke har råd til at sende lærerne på de lange kurser. Et årskursus er på cirka 100 timer, og det er der ikke råd til med decentraliseringen. Det er trist, for både den enkelte lærer og den enkelte skole har behov for udvikling, siger Henning Bentzen.