Voldsom mangel på efteruddannelse af natur og tekniklærerne er en af konklusionerne i en helt ny undersøgelse om natur og teknik, som Danmarks Lærerhøjskole (DLH) har udarbejdet for Undervisningsministeriets Folkeskoleafdeling.

68 procent af lærerne fortæller, at de har fået efteruddannelse, men der har været tale om korte kurser - ofte på kun tre timer. 57 procent af lærerne har ikke liniefag med naturfagligt indhold, og hele 84 procent af de natur og tekniklærere, der har deltaget i undersøgelsen, ønsker eller mener, at de har behov for efteruddannelse i faget.

178 skoler fra 61 kommuner har deltaget i undersøgelsen, hvor natur og tekniklærere fra 2. og 4. klasse samt skoleledere og forvaltninger har besvaret spørgeskemaer om faget og ressourcerne.

Næste fase bliver en mere dybtgående kvalitativ undersøgelse af få udvalgte skoler.

Undersøgelsen viser, at man på de yngste klassetrin prioriterer, at læreren har klassen i andre fag end natur og teknik. Kendskabet til eleverne tæller mest. Først når eleverne kommer op på højere klassetrin, bliver en naturfaglig baggrund hos lærerne prioriteret.

Denne prioritering er man glædeligt overrasket over i Undervisningsministeriet.

- Vi var i tvivl om, hvordan man prioriterede på skolerne, men det er positivt, at de yngste elever har en lærer, de kender, så det ikke går, som man ofte ser i for eksempel musik, hvor eleverne kun har musiklæreren i dette fag, siger Per Møller Janniche, der er pædagogisk konsulent i ministeriet.

Et af de problemer, undersøgelsen peger på, er, at lærerne ikke bruger de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) i faget, sådan som Undervisningsministeriet havde tænkt det.

- Når lærerne vælger emner til natur og teknik, ser de ifølge undersøgelsen på, om det er sjovt, spændende og aktuelt. Det er også fint nok, men det kan ikke stå alene. De må også se på, om de centrale kundskabs- og færdighedsområder bliver opfyldt, siger Per Møller Janniche.

- Måske har vi ikke formuleret CKF'en godt nok, måske er det lærerne, der ikke er blevet vant til at bruge den.

Lige nu er det ikke noget, der vil blive taget konsekvenser af, men på længere sigt vil ministeriet nok følge op på denne del, mener Per Møller Janniche.

Ligeledes er der i undersøgelsen heller ikke noget, der tyder på, at faghæftet for natur og teknik er blevet dét praktiske værktøj for lærerne, som man havde håbet i ministeriet.

- CKF'en, faghæftet og de kommunale læseplaner betyder tilsyneladende ikke meget for lærernes planlægning. Nogle vil måske også mene, at disse ting blot giver udtryk for en typisk ministerietænkemåde, men vi har jo fået fagkonsulenter til at udarbejde hæfterne, og formålet er, at der er et fælles indhold i faget over hele landet. Men det falder noget til jorden, ser det ud til.

Det er meningen med rapporten, at den skal sendes ud til de kommunale konsulenter, så de kan se, hvor knasterne er lokalt.

Rapporten skal også bruges af fagkonsulenterne for eksempel i det videre arbejde med Timss-undersøgelsen (Third International Matematics and Science Study), der udkom i november sidste år.

Både elever og lærere er glade for faget natur og teknik, viser undersøgelsen. 80 procent af lærerne har selv valgt at undervise i faget, og lærerne samarbejder i flere forskellige fora.

Med hensyn til ressourcer fremgår det, at skolerne i høj grad selv har måttet finde penge til materialer. Kun meget få skoler har fået en særbevilling for at kunne indkøbe materialer til etablering af det nye fag.

I Københavns og Frederiksberg Kommuner kniber det med penge til bøger og udstyr. I resten af landet går det rimeligt godt med at få penge til materialer, men transportpenge er en stor mangel for en stor del af lærerne. Men her er der geografiske forskelle. For eksempel har lærerne i Fyns Amt, Århus, Vejle, Nordjyllands, Vestsjællands og Storstrøms Amter især problemer med at få dækket transportudgifter.

I undersøgelsen er de deltagende lærere blevet spurgt om, hvilke emner de har beskæftiget sig med i klasserne i natur og teknik. Her er dyr, planter og årstider de tre mest populære emner at arbejde med både på 2. og 4. klassetrin.

- Det er én af de ting, vi skal have set nærmere på i næste fase af undersøgelsen. Det er svært at gennemskue, hvad der ligger i disse emner. Vi kunne frygte, at det er en genoplivning af den gamle orienteringsundervisning med et biologiemne, et geografiemne og så videre, men der kan godt ligge tværfagligt arbejde bag et emne som dyr eller planter, siger Per Møller Janniche.

- Vi har tænkt faget bredt, tværfagligt og med sammenhæng i. Men når emner som stoffer og fænomener ligger meget langt nede på lærernes liste, kan det for eksempel skyldes, at disse emner kræver en naturfaglig baggrund, som de lærere, der underviser i natur og teknik på de yngste klassetrin, ikke har. Men jeg kan ikke konkludere mere ud fra den undersøgelse, vi har nu, det kræver yderligere undersøgelser.