Der findes ikke nogen uddannelse, der hedder »børnehaveklasseleder«. Men før i tiden kunne de pædagogstuderende, som drømte om et job i folkeskolen, søge praktik i en børnehaveklasse og suge til sig af den erfarne børnehaveklasseleders viden og metoder. Det kan de ikke i dag mange steder i landet kan pædagogseminarierne slet ikke skaffe de børnehaveklassepraktikpladser, der er efterspørgsel til.

Børnehaveklasselederne vil meget gerne have det friske pust, en studerende giver i dagligdagen men skolelederne kan sjældent finde pengene til de 35-40 vejledningstimer, børnehaveklasselederen skal bruge sammen med den studerende. Kommunerne får ganske vist et beløb til pædagogstuderendes praktik via bloktilskuddet, men de penge havner sjældent på skolen. Og med børnehaveklasseledernes nye arbejdstidsaftale fra 1999 kan vejledningen ikke længere rummes inden for børnehaveklasselederens almindelige arbejdstid.

»Hvis vi ikke får en masse unge pædagogstuderende i praktik nu, frygter vi en skolificering af børnehaveklassen, når alle vi ældre børnehaveklasseledere er gået på pension«, siger medlem af Børnehaveklasseforeningens bestyrelse, Ulla Schubert.

For selvom en ung pædagog, der får sit første job i en børnehaveklasse, oftest ikke har lært at undervise i indskolingen, forfalder de unge ofte til at følge tidens løsen om mere faglighed og gribe til de enorme mængder af undervisningsmidler rettet mod børnehaveklassen, der udgives i disse år, mener Ulla Schubert, der har undersøgt antallet af praktikpladser på landsplan. Kun 12 af de 32 pædagogseminarier sender studerende i de lange, lønnede praktikperioder i børnehaveklasser, hvor den studerende indgår i normeringen. Men der er også seminarier på listen, der ikke engang har studerende i korte øvelsespraktikker i børnehaveklasser.

En fejl i systemet

»Skolerne vil ikke betale for at uddanne pædagoger det synes jeg faktisk er en rimelig betragtning«, siger formanden for Børnehaveklasseforeningen Lise Buhr. Og formanden for skolelederne i Lederforeningen, Jens Færk, bekræfter:

»Med de knappe resurser, man har at arbejde med, bliver tendensen, at man undlader at bevilge penge til det, der ikke er decideret nødvendigt. Det er en fejl i systemet, at de resurser, som følger med studerende, der skal i praktik, ikke tilfalder uddannelsesstedet, som de gør, når lærerstuderende er i praktik«.

Kommunerne får faktisk et beløb i bloktilskud per pædagogstuderende. Børnehaveklasseforeningen har derfor også henvendt sig til KL for at få hjælp til at henlede kommunernes opmærksomhed på deres forpligtelse til at uddanne kommende børnehaveklasseledere og muligheden for at afsætte puljer til lokale aftaler om praktik. Henvendelsen er havnet på fuldmægtig Mikkel Haarders bord: »Der er et problem«, bekræfter han. »Og det hænger jo blandt andet sammen med reformen af pædagoguddannelsen for ti år siden, hvor den lønnede praktik blev indført. Nu er der lige gennemført en evaluering af pædagoguddannelsen, og i den forbindelse vil Undervisningsministeriet gennemføre en runde hos interessenterne, og der har vi tænkt os at bringe problemet op. Hvis pædagoguddannelsen igen skal ændres, kunne man tage højde for det der«, siger Mikkel Haarder i KL.

Det samme siger formanden for Rektorforsamlingen ved pædagogseminarierne, rektor for Jydsk Pædagogseminarium Søren K. Lauridsen:

»Det her har været et problem siden indførelsen af den lønnede praktik i 1992. Men da der i det hele taget har været megen utilfredshed med den lønnede praktik, så kunne man godt forestille sig en praktikomlægning«, siger Søren K. Lauridsen, der håber, at problemet med at skaffe børnehaveklassepraktik kan blive løst i den forbindelse.

kravn@dlf.org