Videoovervågning på folkeskole

Høje-Taastrup Kommune har besluttet at sætte kameraer op, som digitalt skal overvåge særligt udsatte kommunale institutioner, herunder Selsmoseskolen i Tåstrupgård. For nylig blev naboen, Tåstrup Ungdomsgård, raseret af hærværk.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ødelæggelserne af Tåstrup Ungdomsgård beløb sig til omkring 800.000 kroner, og efterfølgende har kommunen indgået kontrakt med et sikkerhedsfirma, som vil sætte 23 kameraer op, bl.a. ved rådhuset og Selsmoseskolen.

Optagelser og arkivbilleder kan ses live på internettet, hvis man er en autoriseret bruger. Optagelserne lagres digitalt i sikkerhedsfirmaets serverrum, og kun meget få af kommunens ansatte vil få adgang til arkivoptagelser og live-overvågning. Optagelserne vil kun blive udleveret til politiet, hvis det kan lette den videre efterforskning i tilfælde af en kriminel handling.